Elektricitet og Magnetisme
Elementær Indledning til den nyere Elektroteknik

278 En Magnets Potential. net viser kun fri Magnetisme ved de to Ender og vir- ker paa ydre Genstande, fuldstændig som om man havde to lige store Mængder af modsat Magnetisme samlede i disse to Punkter. En saadan Magnet kaldes undertiden en Solenoide, for at skelne den fra en magnetisk Plade (Pkt. 107). Almindelige, lige og hesteskoformede Magneter ere ufuldkomne Solenoider. Det magnetiske Potential, der skyldes en Solenoide, og alle dennes magnetiske Virkninger afhænge kun af de to Polers Beliggenhed og af deres Styrke, ikke af Stangens Form imellem dem, hvad enten den er lige eller krum. I Pkt. 310 (c) have vi givet en Regel for at "finde Potentialet, der skyldes et System af Poler, Antage vi, at Solenoidens to Poler henholdsvis have Styrken -j- m og -j- m (idet vi regne Værdien af Syd- polens Styrke for negativ), og at Afstanden fra disse Poler til et ydre Punkt, P, er henholdsvis og r2, vil Potentialet i P være : Tænke vi os en Magnet bukket sammen, indtil dens Nord- og Sydpol røre hinanden, vil den ikke virke som en Magnet paa en ydre Genstand og vil intet »Felt« have (Pkt. 105), thi naar de to Poler ere i Berøring med hinanden, ville deres Afstande 14 og r2 til et ydre Punkt være lige store, og man vil have 315. Potentialet, der skyldes en magnetisk Plade. Gauss paaviste, at Potentialet, der skyldes en magnetisk Plade, i et Punkt i Nærheden af den er lig Pia de nsStyrke, multipliceret med den Rum vinkel, der med Punktet som Top- punkt spænder over Pladen. »Styrken« af en magnetisk Plade er Produktet af dens Tykkelse og Magnetiseringens Overflade-T æthed.