Elektricitet og Magnetisme
Elementær Indledning til den nyere Elektroteknik

En magnetisk Plades Potential. 279 Er æ Rumvinklen for Punktet P, og i Pladens Styrke, er Vp = (a i. Bevis. Dette vilde fordre en let Anvendelse af Integralreg- ning, men nedenstaaende geometriske Bevis er, skønt ikke fuld- komment, dog tilstrækkeligt her. Lad os betragte Pladen som sammensat af smaa Elementer af Tykkelsen t og med Over- fladearealet s som det, der er tegnet i Figuren. Hele Rum- vinklen, der med P som Top- punkt spænder over Pladen tænkes sammensat af en Mængde smaa elementære Kegler, hver med Rumvinklen o1; r/og r2 ere Afstandene fra Punktet P til de to Overflader af Pladeelementet, med et Snit vinkelret paa rn og Snittets Areal dens Vinklen mellem s og a kaldes ß. Vi have Den lille Kegle kaldes da s — skæres a, me- a cos ß Er i Pladens »Styrke« (o: = Magnetiseringens Overflade- i Tæthed . Tykkelsen), saa er — Magnetiseringens Overflade- i Tæthed og s y = Pol-Styrken, m, af enhver af den lille Magnets Poler. .. . .Arealet af Snittet vinkelret paa r. Nu er imidlertid Rumvinklen o1 —----------------------------------------~ .2 a r2 ’ hvoraf følger a = o1. r2, ø'r2 s cos ß' ra saa at man har o1 i--------tt — m. t cos ß Men Potentialet i p, der skyldes Magneten med Polen m, er r8 t cos ß