Elektricitet og Magnetisme
Elementær Indledning til den nyere Elektroteknik

En Magnetpols Potential i F. t. en Magnetplade. 281 man anbringer en Magnetpol i P, i Toppunktet af en Kegles Rum vinkel, vil Antallet af Kraftlinier, som gaa igennem Rumvinklen, være proportionalt med denne. Det er derfor bekvemt at betragte m w som repræsen- terende Antallet af de fra Polen udgaaende Kraftlinier, der gaa igennem Pladen, og dette Antal ville vi kalde N. Følgelig er Potentialet af en Magnetpol i For- hold til en Plade lig Pladens Styrke, multipli- ceret med Antallet af de (fra Magnetpolen ud- gaaende) Kraftlinier, som gaa igennem Pladen; eller V — N z. Blev enten Pladen eller Polen flyttet til et Punkt, hvor et andet Antal Kraftlinier blev over- skaaret, vilde Potentialforskellen blive VQ—VP = + /(No —NP). Denne Formel er meget vigtig, men Læseren maa passe vel paa ikke at tage Fejl af de forskellige Stør- relsers Fortegn. En Magnet har to Poler (en Nord- pol og en Sydpol), hvis Styrke ere -f- m og m, og de to Overflader af en magnetisk Plade have modsat Tegn. For at bevæge en Nord- (eller -j-) Pol imod en magnetisk Plades Nordoverflades frastødende Kraft, skal der udføres et Arbejde af en vis positiv Værdi, og deres gensidige Frastødning vil bevirke, at der bag- efter kan udføres et Arbejde som en Følge af deres Stilling; i dette Tilfælde er Potentialet altsaa positivt. Men bevæger man en Nordpol ind imod Pladens Syd- overflade, afgiver Polen et Arbejde, idet den til- trækkes, og da det, at Polen afgiver et Arbejde, er det samme, som at der tilføres den et negativt Arbejde, vil Potentialet, i dette Tiltælde have en negativ Værdi. Lad as derefter antage, at vi skulle bevæge en Nordpol med Enhed af Styrke ind imod Frastødningen af Nordoverfladen af en Plade med Styrken i, og at vi skulle bringe den tæt ind til Pladen, saa vil Fladen, i det Øjeblik Polen naar Pladen, indtage det halve Rum omkring Polen; Rumvinklen vil derfor være 2®*), ') Se Bemærkningen om Beregning af Vinkler Pkt. 133.