Elektricitet og Magnetisme
Elementær Indledning til den nyere Elektroteknik

Forfatter: Silvanus P. Thompson

År: 1893

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: København

Sider: 437

UDK: 537. Th

Til Selvstudium og til brug ved Undervisning.

Oversat af V.C.A. Jøhnke. Med 152 Afbildninger.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 468 Forrige Næste
298 Lovene for Elektromagneter. nem Traadvindingerne, udøver en magnetiserende Kraft, og denne magnetiserende Kraft frembringer en vis Mængde Magnetisme i Jernkærnen. Men Mængden af Magne- tisme, der frembringes i Jernkærnen, er afhængig af mange andre Ting end den magnetiserende Krafts Inten- sitet; den er f. Eks. afhængig af Jernets Beskaffenhed, af dets Tværsnits-Areal og af dets Længde og Form. De i Pkt. 313 anførte Kendsgerninger angaaende Jernets magnetiske Permeabilitet og Mætning ere i saa Henseende meget vigtige. Enhver Elektromagnet frembyder de samme almindelige Ejendommeligheder, — at svage Strømme kun frem- bringe ringe Mag- netisme, medens der med stærkere Strømme frem- /y bringes mere Mag- // netisme, og at Jer- / / net ved meget i / stærke Strømme / praktisk talt bliver / mættet, saa at ,j------------------------------ dets Magnetisme kun forøges meget Flg- 1021 lidt. Kurven i Fig. 102 angiver Sammenhængen mellem den magnetiserende Kraft og den derved frembragte Magnetisme. Antallet af Ampére, C, (eller om man vil, Antallet af Ampére-Vin- dinger C.n) er afsat vandret efter en vilkaarlig Maale- stok, medens den tilsvarende Mængde af Magnetisme paa lignende Maade er afsat lodret. Har den magne- tiserende Strøm f. Eks. en Værdi, der i den valgte Maalestok angives ved Længden af Linien O Q, saa vil den tilsvarende Mængde af Magnetisme repræsen- teres af Linien Q P, hvis Længde aflæses paa den for de lodrette Linier valgte Skala. Punktet P er et Punkt af Kurven. Denne begynder i O, — er der