Elektricitet og Magnetisme
Elementær Indledning til den nyere Elektroteknik

298 Lovene for Elektromagneter. nem Traadvindingerne, udøver en magnetiserende Kraft, og denne magnetiserende Kraft frembringer en vis Mængde Magnetisme i Jernkærnen. Men Mængden af Magne- tisme, der frembringes i Jernkærnen, er afhængig af mange andre Ting end den magnetiserende Krafts Inten- sitet; den er f. Eks. afhængig af Jernets Beskaffenhed, af dets Tværsnits-Areal og af dets Længde og Form. De i Pkt. 313 anførte Kendsgerninger angaaende Jernets magnetiske Permeabilitet og Mætning ere i saa Henseende meget vigtige. Enhver Elektromagnet frembyder de samme almindelige Ejendommeligheder, — at svage Strømme kun frem- bringe ringe Mag- netisme, medens der med stærkere Strømme frem- /y bringes mere Mag- // netisme, og at Jer- / / net ved meget i / stærke Strømme / praktisk talt bliver / mættet, saa at ,j------------------------------ dets Magnetisme kun forøges meget Flg- 1021 lidt. Kurven i Fig. 102 angiver Sammenhængen mellem den magnetiserende Kraft og den derved frembragte Magnetisme. Antallet af Ampére, C, (eller om man vil, Antallet af Ampére-Vin- dinger C.n) er afsat vandret efter en vilkaarlig Maale- stok, medens den tilsvarende Mængde af Magnetisme paa lignende Maade er afsat lodret. Har den magne- tiserende Strøm f. Eks. en Værdi, der i den valgte Maalestok angives ved Længden af Linien O Q, saa vil den tilsvarende Mængde af Magnetisme repræsen- teres af Linien Q P, hvis Længde aflæses paa den for de lodrette Linier valgte Skala. Punktet P er et Punkt af Kurven. Denne begynder i O, — er der