Elektricitet og Magnetisme
Elementær Indledning til den nyere Elektroteknik

Lovene for Elektromagneter. 299 ingen Strøm, frembringes der ingen Magnetisme, — og stiger derpaa et Stykke stejlt i skraa Retning, bøjer derpaa noget af og bliver omtrent vandret i S, hvilket svarer til, at Jernet næsten er mættet. Den punkterede Kurve svarer til Værdierne af Magnetismen, naar den magnetiserende Strøm gradvis formindskes. Man vil lægge Mærke til, at naar Strømstyrken er Nul, er der dog endnu nogen Magnetisme tilbage. Der er gjort mange Forsøg paa ved Hjælp af matematiske Formler at fremstille de Kendsgerninger, vi i Figuren grafisk have vist ved Kurven. Nogle af disse Formler fortjene Omtale: Lenz’s og Jacobis Formel. Efter Lenz og Jacobi er en Elektromagnets Magnetisme proportional med Strømmen og med Antallet af Traadvindinger — med andre Ord propor- tional med Ampere-Vindingerne, eller udtrykt ved en Ligning: m = a . n . C, hvor a er en Konstant, der er afhængig af Jernets Mængde, Beskaffenhed og Form. Denne Regel pas- ser imidlertid kun, naar Jernkærnen er langt fra at være »mættet«. Er Jernet allerede stærkt magnetiseret, — som i P i Fig. 102, — vil en Strøm, der er dobbelt saa stærk, ikke fordoble Jernets Magnetisme. Joule paaviste i 1847 denne Tilbøjelighed til Afvigelse fra simpel Proportionalitet. Müllers Formel. Müller har givet følgende Tilnærmelses-Regel: Styrken af en Elektromagnet er proportional med denVinkel, hvis Tangens er den magnetiserende Strømstyke; eller m — A arc . tg C, hvor C er den magnetiserende Strøm, og A en Kon- stant, der er afhængig af Konstruktionen af den paa- gældende Magnet. Hvis Læseren vil se tilbage paa Fig. 78 og tænke sig, at Inddelingerne paa den vand- rette Tangentlinie OT repræsentere Strømstyrken, me- dens Antallet af Buegraderne, der afskæres af de skraa Linier, repræsenterer Styrken af Magnetisme, vil han