Elektricitet og Magnetisme
Elementær Indledning til den nyere Elektroteknik

Flammers Diamagnetisme. 319 Den magnetiske Kraft, der saaledes virker paa Kry- staller, paa Grund af at de ere i Besiddelse af en vis Struktur, kaldte han magneto-krystallisk Kraft. Plücker søgte at finde en Sammenhæng mellem Kry- stallernes magneto-krystalliske og deres optiske Forhold, idet han opstillede følgende Lov: En Magnets Poler ville enten tiltrække eller frastøde den optiske Akse (eller i Tilfælde af at det er Krystaller med’ to Akser, begge de optiske Akser), og dersom Krystallen er »negativ« (o: optisk negativ, saa at den ejendommelig brudte Straale brydes mindre end den sædvanlig brudte), vil Aksen blive frastødt; men dersom det er en »positiv« Krystal, vil Aksen blive tiltrukken. Tyndall har for- søgt at vise, at denne Lov er utilstrækkelig, idet den ikke tager Hensyn til Stoffernes paramagnetiske eller diamagnetiske Egenskaber. Han har fundet, at Lege- mernes magneto-krystalliske Akse i Almindelighed er en Akse med størst Tæthed, og at denne Akse, dersom Stoffet selv er para magnetisk, vil pege aksialt; men ækvatorialt, dersom Stoffet er diamagnetisk. I Legemer, der som Skifer og mange Krystaller have udprægede Kløvningsretninger, staar Kløvningsretningen i Reglen vinkelret paa den magneto-krystalliske Akse. 344. Flammers Diamagnetisme. I 1847 op- dagede Bancalari, at Flammer stødes bort fra den aksiale Linie mellem en Elektromagnets Poler. Faraday paa- viste, at alle Slags Flammer saa vel som opadstigende Strømme af varm Luft og af Røg paavirkes af Mag- neter og søge at bevæge sig bort fra de Steder, hvor den magnetiske Kraft er stærk, hen til de Steder, hvor den er svagere. Luftarter (undtagen Ilt og Ozon) og navnlig varme Luftarter ere svagt diamagnetiske. Men den ved Flammer optrædende Frastødning og Afbøj- ning skyldes muligvis for en Del en elektromagnetisk Virkning af samme Art som den, en Magnet udøver paa en Volta-Bues Overføringsstrøm og paa andre Over-