Elektricitet og Magnetisme
Elementær Indledning til den nyere Elektroteknik

Forfatter: Silvanus P. Thompson

År: 1893

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: København

Sider: 437

UDK: 537. Th

Til Selvstudium og til brug ved Undervisning.

Oversat af V.C.A. Jøhnke. Med 152 Afbildninger.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 468 Forrige Næste
Elektromotorer. 355 to Parallelforbindelse mellem Hovedledningen og Tilbage- ledningen, saa at hver Lampe er uafhængig af de andre, dersom Elektricitetskildens elektromotoriske Kraft er konstant. Lysstyrken, der frembringes, er afhængi af Lampens Størrelse og ligger imellem 2 og 50 Lys. Det synes at være vanskeligt at fremstille holdbare Traade til Glødelamper med større Lysstyrke. Maskiner, i hvilke Fig. 124. Magnet (eller Elektro- elektrisk Batteri ledes XXXIII. Elektromotorer (Elektromagnetiske Maskiner). 375. Elektromotorer. Elektromagnetiske Maskiner eller Elektromotorer kaldes de Bevægkraften frembringes af elektriske Strømme ved Hjælp af Elektromagneter. Faraday konstruerede i 1821 en simpel Maskine, i hvilken han frem- bragte en Omdrejning ved Vekselvirkning mellem en Mag- net og en elektrisk Strøm; i 1831 konstruerede Henry og i 1833 Ritchie elektromagne- tiske Maskiner, i hvilke Om- drejningen blev frembragt ved elektromagnetiske Midler. Fig. 124 viser en noget afændret Form af Ritchies Elektromotor. En Elektromagnet, D C, kan dreje sig om en lodret Akse mellem Polerne af en fast magnet) S N. Strømmen fra et til to Skaale, A og B, der ere fyldte med Kviksølv, og hvori den bevægelige Elektromagnets Traadender stikkes ned. Naar Strømmen løber gennem dennes Traad- vindinger, vil den indstille sig i Linien mellem Polerne N S, men idet den svinger rundt, skifte Traadene, som stikke ned i Kviksølvskaalene, fra den ene til den 23*