Elektricitet og Magnetisme
Elementær Indledning til den nyere Elektroteknik

356 Elektromotorer. anden Skaal, saa at Strømmen skifter Retning i D C, naar C passerer S, og C vil nu blive frastødt af S og til- trukket af N; paa denne Maade vil Strømretningen skifte for hver halve Omdrejning af Elektromagneten. I større Elektromotorer ere Kviksølvskaalene erstattede af en Strømveksler (Kommutator), der bestaar af en i to eller flere Stykker delt Metalring, som paa to lige over for hinanden liggende Steder berøres af et Par Metalfjedre eller »Kontakt-Koste«. I en anden Form af en Elektromotor, konstrueret af Froment, ere Jernstænger fastgjorte til Omkredsen af en omdrejende Cylinder og tiltrækkes af en Elektro- magnet, i hvilken Strømmen brydes avtomatisk i det Øjeblik, en af Jernstængerne er lige ved dens Poler. I en tredie Slags bevæger en Elektromagnets Tiltræk- ning et Stykke blødt Jern skiftevis op og ned som Stemplet i en Dampcylinder, og denne Bevægelse om- sættes ved en Krumtap til en Omdrejning. Vanske- ligheden ved Konstruktionen af en saadan Maskine ligger i, at da en Elektromagnets Tiltrækningskraft omtrent forholder sig omvendt som Kvadratet paa Af- standen fra dens Poler, kan Tiltrækningskraften kun benyttes til at give Jerndelene meget smaa Bevægelser. De af Gramme, Siemens og andre konstruerede dynamo-elektriske Maskiner, der ere beskrevne i Pkt. 407 til 411, kunne ogsaa arbejde som Elektromotorer, og de ere de virksomste elektromagnetiske Maskiner. I 1839 drev Jacobi med en elektromagnetisk Maskine paa omtrent 1 Hestekraft en Baad frem paa Nevaen med en Fart af omtrent 2r/4 Kvartmil i Timen. Elektricitetskilden var 64 store Groves Elementer. I 1882 har en Baad, der kunde rumme 12 Per- soner, og som blev dreven af to Siemens’s Dynamoer paa omtrent 3 H.-K., opnaaet en Fart paa Themsen af 8 Kvartmil i Timen. Elektricitetskilden var 45 Akku- mulatorer af Sellon-Volckmar Typen. Elektriske Jernbaner, paa hvilke Vognene drives frem ved Hjælp af dynamo-elektriske Strømfrembringere, der