Elektricitet og Magnetisme
Elementær Indledning til den nyere Elektroteknik
Forfatter: Silvanus P. Thompson
År: 1893
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 437
UDK: 537. Th
Til Selvstudium og til brug ved Undervisning.
Oversat af V.C.A. Jøhnke. Med 152 Afbildninger.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
388
Selvinduktion.
Bevæges en ringformet Leder parallelt med sig selv
igennem et jævnt magnetisk Felt, vil der ikke opstaa
Induktionsstrømme, da der ved Bevægelsen vil komme
lige saa mange Kraftlinier ind paa Forsiden, som der
gaar ud paa Bagsiden. Der frembringes ingen Strøm
i en Leder, der bevæges parallelt med sig selv langs
en Kraftlinie; heller ikke vil den, hvis den ligger langs
med en saadan Linie, blive paavirket af nogen meka-
nisk Kraft, naar en Strøm sendes igennem den.
403. Jordstrømme. Jordmagnetismens Foran-
dringer, der ere omtalte i Afsnit XII, forandre Antallet
af Kraftlinier, som gaa igennem de telegrafiske Kreds-
løb, og inducere derved Forstyrrelser i dem, som gaa
under Navnet »Jordstrømme«.
Under magnetiske Storme have Jordstrømmene i
de brittiske Telegraf-Linier naaet en Styrke paa 40
Milli-Ampére, som er en større Strømstyrke end den,
der sædvanligvis arbejdes med. Svage Jordstrømme
iagttages hver Dag og have en mere eller mindre
periodisk Karakter.
404. Selvinduktion. Ekstrastrømme. I Pkt.
397 have vi forklaret et Kredsløbs Induktion paa et
andet Kredsløb, og have vist, at den afhænger af det
Antal af Kraftlinier, der skyldes det ene Kredsløb,
og som gaa igennem det andet, og at Koefficienten
for gensidig Induktion, M, er Antallet af Kraftlinier,
der udgaa fra ethvert af Kredsløbene og omfattes af
det andet, naar hvert af dem har Enhed af Strøm-
styrke. Nærmes nu to saadanne Kredsløb til hinanden,
saaledes at de virkelig falde sammen, bliver den gen-
sidige Induktion en Selvinduktion af Kredsløbet paa
sig selv. For ethvert Kredsløb findes der en Koeffi-
cient for Selvinduktion, hvis Værdi afhænger af
Kredsløbets Form, og som bliver større, naar Kreds-
løbet vikles op i mange Vindinger, saaledes at den
ene Vinding af Kredsløbet kan inducere Kraftlinier
gennem den anden Vinding af samme Kredsløb. Lad
L repræsentere Koefficienten for Selvinduktion i et