Elektricitet og Magnetisme
Elementær Indledning til den nyere Elektroteknik

Forfatter: Silvanus P. Thompson

År: 1893

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: København

Sider: 437

UDK: 537. Th

Til Selvstudium og til brug ved Undervisning.

Oversat af V.C.A. Jøhnke. Med 152 Afbildninger.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 468 Forrige Næste
388 Selvinduktion. Bevæges en ringformet Leder parallelt med sig selv igennem et jævnt magnetisk Felt, vil der ikke opstaa Induktionsstrømme, da der ved Bevægelsen vil komme lige saa mange Kraftlinier ind paa Forsiden, som der gaar ud paa Bagsiden. Der frembringes ingen Strøm i en Leder, der bevæges parallelt med sig selv langs en Kraftlinie; heller ikke vil den, hvis den ligger langs med en saadan Linie, blive paavirket af nogen meka- nisk Kraft, naar en Strøm sendes igennem den. 403. Jordstrømme. Jordmagnetismens Foran- dringer, der ere omtalte i Afsnit XII, forandre Antallet af Kraftlinier, som gaa igennem de telegrafiske Kreds- løb, og inducere derved Forstyrrelser i dem, som gaa under Navnet »Jordstrømme«. Under magnetiske Storme have Jordstrømmene i de brittiske Telegraf-Linier naaet en Styrke paa 40 Milli-Ampére, som er en større Strømstyrke end den, der sædvanligvis arbejdes med. Svage Jordstrømme iagttages hver Dag og have en mere eller mindre periodisk Karakter. 404. Selvinduktion. Ekstrastrømme. I Pkt. 397 have vi forklaret et Kredsløbs Induktion paa et andet Kredsløb, og have vist, at den afhænger af det Antal af Kraftlinier, der skyldes det ene Kredsløb, og som gaa igennem det andet, og at Koefficienten for gensidig Induktion, M, er Antallet af Kraftlinier, der udgaa fra ethvert af Kredsløbene og omfattes af det andet, naar hvert af dem har Enhed af Strøm- styrke. Nærmes nu to saadanne Kredsløb til hinanden, saaledes at de virkelig falde sammen, bliver den gen- sidige Induktion en Selvinduktion af Kredsløbet paa sig selv. For ethvert Kredsløb findes der en Koeffi- cient for Selvinduktion, hvis Værdi afhænger af Kredsløbets Form, og som bliver større, naar Kreds- løbet vikles op i mange Vindinger, saaledes at den ene Vinding af Kredsløbet kan inducere Kraftlinier gennem den anden Vinding af samme Kredsløb. Lad L repræsentere Koefficienten for Selvinduktion i et