Elektricitet og Magnetisme
Elementær Indledning til den nyere Elektroteknik
Forfatter: Silvanus P. Thompson
År: 1893
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 437
UDK: 537. Th
Til Selvstudium og til brug ved Undervisning.
Oversat af V.C.A. Jøhnke. Med 152 Afbildninger.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Selvinduktion.
389
Kredsløb og L1 Koefficienten for et andet Kredsløb, der
er lig det første. Naar disse to Kredsløb falde sam-
men med hinanden, vil deres Koefficient for gensidig
Induktion (o: Antallet af Kraftlinier, der løbe gennem
begge Kredsløb, naar hvert af dem har Enhed af
Strømstyrke), M, være lig L + L1 eller L = J/2M. For
to sammenfaldende Kredsløb, hvert med n Vindinger
og hvert med Arealet S, har man (efter Pkt. 397)*.
M = 47t Sn2;
følgelig er Koefficienten for Selvinduktion for et Kreds-
løb med n Vindinger, viklede op i en Plan:
L = 471 Sn2.
Tilstedeværelsen af Selvinduktion i et Kredsløb
viser sig ved den saakaldte Ekstrastrøm, der frem-
bringer en klar Gnist, i det Øjeblik Kredsløbet brydes.
Bestaar Kredsløbet af en lige Traad og en med denne
parallel Tilbageledning, vil der kun være en lille eller
slet ingen Selvinduktion; men dersom Kredsløbet for-
mes som Vindinger, og især hvis der i Vindingerne an-
bringes en Jernstang, som ved en Elektromagnet, vil
der, idet Kredsløbet brydes, vise sig en glimrende
Gnist, og holder man de to Ender af Traaden, mellem
hvilke Kredsløbet brydes, i Hænderne, vil man føle et
let Stød, der skyldes den selvinducerede Ekstrastrøms
store elektromotoriske Kraft. Den Ekstrastrøm, der frem-
bringes ved Selvinduktionen, idet Kredsløbet »sluttes«,
er en omvendt Strøm og frembringer ingen Gnist,
men forhindrer Batteristrømmen i pludselig at stige til
sin fulde Værdi. Ekstrastrømmen, der opstaar ved at
bryde Kredsløbet, er en direkte Strøm og forøger der-
for Strømstyrken lige i det Øjeblik, da den fuldstændig
ophører.
405. Helmholtz’s Ligning. Helmholtz, som matematisk under-
søgte Virkningen af Selvinduktion paa en Strøms Styrke, udviklede
følgende vigtige Ligninger for at udtrykke.Forbindelsen mellem et
Kredsløbs Selvinduktion og den Tid, der fordres, for at Strømmen
skal antage sin fulde Styrke: Selvinduktions-Strømmen vil i et-
hvert Øjeblik være proportional med Strømmens Tilvækst pr. Tids-
enhed. Lad t forestille et meget kort Tidsrum, og lad Strøm-