Elektricitet og Magnetisme
Elementær Indledning til den nyere Elektroteknik

Forfatter: Silvanus P. Thompson

År: 1893

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: København

Sider: 437

UDK: 537. Th

Til Selvstudium og til brug ved Undervisning.

Oversat af V.C.A. Jøhnke. Med 152 Afbildninger.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 468 Forrige Næste
402 Vekselstrøms-Maskiner. roterer et Ring-Anker, der ligner Pacinottis og Brushs, foran permanente Staalmagneter. I denne Maskine vil den Strøm, der induceres i Kredsløbet i en Retning, medens Rullerne nærme sig et Sæt af Polerne, blive umiddelbart efterfulgt af en Strøm i den modsatte Retning, naar Rullerne fjerne sig fra disse Poler og nærme sig de modsatartede Poler. Vekselstrøms-Maskiner ere ogsaa bievne konstruerede af Lontin, Gramme og andre til Brug ved særlige Systemer af elektrisk Belysning, som f. Eks. Jabloch- koffs Lys (Pkt. 374). Saavel i Lontins Maskine som i den nyere og større Gordons Skive-Dynamo rotere Feltmagneternes Ruller mellem to store Ringe med faste Ruller, i hvilke Strømmene induceres. En ny Form af Vekselstrøms-Maskine, der er kon- strueret af Ferranti, adskiller sig fra Siemens’s og Wildes Ma- skiner derved, at Ankerets roterende Ruller ere erstattede af Kobberstrimler, viklede i Siksak I Mordeys Vekselstrøms-Ma- skine vende Feltmagneterne, som rotere, to Krandse af Poler ind mod det mellem dem fast anbragte Anker. 411 e. Compound-beviklede Maskiner. Feltmagneterne i de dynamo-elektriske Maskiner ere undertiden beviklede med to Sæt Traadruller, saaledes at de kunne benyttes som kombinerede Shunt- og Series-Maskiner (se Pkt. 408). Saadanne Maskiner ville, naar de løbe med en bestemt Hastighed (den »kritiske« Hastighed), frembringe en Strøm med en konstant elektromotorisk Kraft, uden Hensyn til Modstanden i det ydre Kredsløb. ELLEVTE KAPITEL. ELEKTRO-KEMI. XXXVIII. Elektrolyse og Elektrometallurgi. 412. I Afsnittene XIV og XVIII er det bleven forklaret, at en kemisk Virkning af bestemt Omfang i et Element frembringer en Strøm, der fører en vis Mængde Elektricitet gennem Kredsløbet, og at om- vendt en vis Mængde Elektricitet, ved at gaa igen- nem en elektrolytisk Celle, vil udføre et bestemt kemisk Arbejde i den. Forbindelsen mellem Strømmen