Elektricitet og Magnetisme
Elementær Indledning til den nyere Elektroteknik
Forfatter: Silvanus P. Thompson
År: 1893
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 437
UDK: 537. Th
Til Selvstudium og til brug ved Undervisning.
Oversat af V.C.A. Jøhnke. Med 152 Afbildninger.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
402
Vekselstrøms-Maskiner.
roterer et Ring-Anker, der ligner Pacinottis og Brushs, foran
permanente Staalmagneter. I denne Maskine vil den Strøm, der
induceres i Kredsløbet i en Retning, medens Rullerne nærme sig
et Sæt af Polerne, blive umiddelbart efterfulgt af en Strøm i den
modsatte Retning, naar Rullerne fjerne sig fra disse Poler og
nærme sig de modsatartede Poler. Vekselstrøms-Maskiner ere
ogsaa bievne konstruerede af Lontin, Gramme og andre til Brug
ved særlige Systemer af elektrisk Belysning, som f. Eks. Jabloch-
koffs Lys (Pkt. 374). Saavel i Lontins Maskine som i den nyere
og større Gordons Skive-Dynamo rotere Feltmagneternes Ruller
mellem to store Ringe med faste Ruller, i hvilke Strømmene
induceres. En ny Form af Vekselstrøms-Maskine, der er kon-
strueret af Ferranti, adskiller sig fra Siemens’s og Wildes Ma-
skiner derved, at Ankerets roterende Ruller ere erstattede af
Kobberstrimler, viklede i Siksak I Mordeys Vekselstrøms-Ma-
skine vende Feltmagneterne, som rotere, to Krandse af Poler ind
mod det mellem dem fast anbragte Anker.
411 e. Compound-beviklede Maskiner. Feltmagneterne i
de dynamo-elektriske Maskiner ere undertiden beviklede med to
Sæt Traadruller, saaledes at de kunne benyttes som kombinerede
Shunt- og Series-Maskiner (se Pkt. 408). Saadanne Maskiner
ville, naar de løbe med en bestemt Hastighed (den »kritiske«
Hastighed), frembringe en Strøm med en konstant elektromotorisk
Kraft, uden Hensyn til Modstanden i det ydre Kredsløb.
ELLEVTE KAPITEL.
ELEKTRO-KEMI.
XXXVIII. Elektrolyse og Elektrometallurgi.
412. I Afsnittene XIV og XVIII er det bleven
forklaret, at en kemisk Virkning af bestemt Omfang
i et Element frembringer en Strøm, der fører en vis
Mængde Elektricitet gennem Kredsløbet, og at om-
vendt en vis Mængde Elektricitet, ved at gaa igen-
nem en elektrolytisk Celle, vil udføre et bestemt
kemisk Arbejde i den. Forbindelsen mellem Strømmen