Elektricitet og Magnetisme
Elementær Indledning til den nyere Elektroteknik

Polarisationens elektrom. Kraft. 403 og det ved den udførte kemiske Arbejde er behandlet i de efterfølgende Paragraffer. 413. Polarisationens elektromotoriske Kraft. Hver Gang en Elektrolyt adskilles af en Strøm, have de adskilte Ioner en Tilbøjelighed til at forene sig igen, Qg denne Tilbøjelighed kaldes sædvanligt »kemisk Affinitet«. Er saaledes Zinksulfat (ZnSOJ adskilt i Zn og SO , søger Zinken at opløse sig igen i Vædsken paa Grund af dens »Affinitet« til Ilt- og til Svovl- syre. Men idet Zink opløses i Svovlsyre, frembringer den en elektromotorisk Kraft af bestemt Størrelse, og for at løsrive Zinken fra Svovlsyren fordres der en elek- tromotorisk Kraft, der i det mindste er lige saa stor som denne, og som gaar i modsat Retning. Naar svovlsyreholdigt Vand adskilles i et Voltameter, søge den adskilte Ilt og Brint at forene sig, og de frem- bringe derved en modsatrettet elektromotorisk Kraft paa 1,47 Volt. Denne modsatte elektromotoriske Kraft, som i Virkeligheden er Maal for deres »kemiske Affi- nitet« , kaldes Polarisationens elektromotoriske Kraft. Den kan iagttages i ethvert Vand-Voltameter (Pkt. 208) ved ligefrem at afbryde Traadenes Forbindelse med Batteriet og forbinde dem med et Galvanometer; man vil da se, at der gaar en Strøm tilbage gennem Volta- meteret fra Brint-Elektroden til Ilt-Elektroden. Polari- sationen i et Volta-Element (Pkt. 163) frembringer paa. ganske lignende Maade en modsatvirkende elektro- motorisk Kraft. Da. nu Brintens Affinitet til Ilt repræsenteres ved en elektromotorisk Kraft paa 1,47 Volt, er det klart, at intet Element eller Batteri kan adskille Vand, naar det ikke har en elektromotorisk Kraft paa i det mindste 1,47 Volt. Ved enhver Elektrolyt er der et lignende Minimum af elektromotorisk Kraft, som er nødvendigt for at frembringe en fuldstændig, kon- tinuerlig Adskillelse. 414. Teorien for Elektrolyse. Leder en Strøm en Elektricitetsmængde, Q, gennem et Kredsløb, i 26*