Elektricitet og Magnetisme
Elementær Indledning til den nyere Elektroteknik

Forfatter: Silvanus P. Thompson

År: 1893

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: København

Sider: 437

UDK: 537. Th

Til Selvstudium og til brug ved Undervisning.

Oversat af V.C.A. Jøhnke. Med 152 Afbildninger.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 468 Forrige Næste
64 Pyro-Elektricitet. Stede i Luften, idet den i det mindste til Dels skyldes Fordampningen fra Verdenshavene. Den atmosfæriske Elektricitet bliver særlig behandlet i Afsnit XXIV. 65. Tryk. Et stort Antal Stoffer blive elektriske paa Overfladen, naar de udsættes for et Tryk. Kork bliver saaledes positivt elektrisk ved at pi-esses imod Rav, Guttaperka og Metaller, medens det derimod bliver negativt elektrisk ved at blive presset imod Kalk- spat og lignende Mineralier eller mod animalske Stoffer. Abbed Haüy opdagede, at en Krystal af Kalkspat blev elektrisk ved at blive trykket mellem tørre Fingre, naar Sammentrykningen skete langs Krystallens stumpe Kanter, og at den beholdt sin Elektricitet i nogle Dage. Han foreslog endog at anvende en presset, ophængt Krystal som Elektroskop. Den samme Egenskab tillægges Glimmer, Topas og Flusspat. Et Tryk vil frembringe modsat Elektricitet i hver sin Ende af en Krystal af Turmalin og andre Krystaller, som skulle omtales nedenfor. 66. Pyro-Elektricitet. Forskellige Krystaller blive, naar de opvarmes eller afkøles, elektriske paa bestemte Steder, »Polerne«, og Krystaller, der blive elektriske paa denne Maade, siges at være pyro-elektriske. Den vigtigste af disse Krystaller er Turmalinen, hvis Evne til at tiltrække lette Legemer, naar den er bleven opvarmet, har været kendt i Aarhundreder. Theophrast og Plinius hentyde hertil ved Omtalen af Lapis Lyncurius. Turmalin er et haardt Mineral af en mørk, grøn eller brun Farve, halv-gennemsigtigt, naar det skæres i tynde Skiver, men i naturlig Tilstand fuldstændig sort og uigennemsigtigt •, det virker polari- serende paa Lyset. Det forekommer i Almindelighed i lidt uregelmæssige tresidede Prismer, som, naar Kry- stallen er fuldt udviklet, i begge Ender er begrænset af en tresidet Pyramide. Det hører til det heksagonale Krystalsystem, men er kun hemiedrisk, d. v. s. at kun det halve Antal af Fladerne er udviklet. Krystalformen er vist i Fig. 31, der tillige viser de to Ender A og B