Elektricitet og Magnetisme
Elementær Indledning til den nyere Elektroteknik

Pyro-Electricitet. 65 særskilt. Man vil se, at disse to Ender ikke ens. Enhver af dem er dannet af tre Flader, som løbe sammen i en Spids; men for A’s Ved- kommende løbe de sammen- stødende Kanter ned til Pris- mets Kanter, medens de for B ’ s V edkommende rammeMidten af Prismets Sideflader. Den Ende, der er betegnet med A, kaldes den analoge Pol; B er den antiloge Pol. B 112 Naar Krystallen opvarmes, vil A blive positivt elektrisk ere ganske skraanende A Fig. 31. og B blive negativt elektrisk; men afkøles den der- efter, ville Polerne skifte, idet A nu vil være negativt, B positivt elektrisk. Holdes Temperaturen konstant, vil der hverken ved en høj eller lav Temperatur kunne spores nogen Elektricitet, og al Frembringelse af Elektricitet vil ophøre ved en Temperatur af over 150°C. Dette hidrører imidlertid, som Gaugain har paavist, ikke fra, at Krystallen ved denne Temperatur skulde være bleven en Leder; dens elektriske Modstand er nemlig ved endnu højere Temperaturer saa stor, at den maa betegnes som en Isolator. En opvarmet Krystal af Turmalin, ophængt i en Silketraad, vil til- trækkes og frastødes af elektriske Legemer eller af et andet Stykke ophedet Turmalin. Sønderdeles en Krystal, vil ethvert af Brudstykkerne have en analog og en antilog Pol. 67. Foruden Turmalin ere mange andre Krystaller nier eller mindre pyro-elektriske. Blandt disse ere kisel- surt Zinkilte (»elektrisk Galmeje«), Boracit, Rørsukker, Kvarts, vinsurt Kali, svolvsurt Kinin og flere andre. Boracit krystalliserer som vist i Fig. 32, der forestiller en Terning med hvert andet Hjørne afskaaret. De hele Hjørner forholde sig som analoge Poler, de af- stumpede som antiloge. Denne ejendommelige skæve Thompson: Elektricitetslære. 5