Billeder fra Dansk Industri og Mejerivirksomhed i Ind- og Udland
1ste del
År: 1910
Forlag: L. Levision Junr.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 159
UDK: 637.1
Grand Prix 1910
Udstillingens Højeste Udmærkelse
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Vallefløden opbevares dernæst paa et køligt Sted (ofte 3—8 Dage), indtil man
har tilstrækkeligt til at kærne. Det er en Selvfølge, at det saaledes fremstillede
Smør er af yderst tarvelig Kvalitet.
Langt bedre Vallesmør faas paa den i Svejts almindelig anvendte Metode
»Forbrydningen«. Efter denne ophedes Vallen i selve Ostekedlen under Til-
sætning af lidt »Sauer«, hvorved Fedtet samler sig paa Overfladen, saasnart
Temperaturen har naaet c. 80 °. Ved denne Varmegrad bliver Vallen nemlig
mere tyndflydende, idet Laktalbuminen begynder at koagulere, og Fedtkuglerne
vil derfor — hjulpne af de opadgaaende Strømninger — hurtigt stige op til
Overfladen, hvor de skummes af. Da Forbrudfløden maa betegnes som pasteu-
riseret, vilde Svejtserne have været det første Folk, der havde fremstillet Smør
af pasteuriseret Fløde, i Fald de ikke, saaledes som det altid sker i Praksis,
blandede den med en mindre Mængde raa Fløde skummet af Aftenmælken.
Da den kontinuerlige Mælkecentrifuge blev opfundet, laa det nær ogsaa at
forsøge at benytte den til Valleskumning, og næppe var Burmeister & Wains
Centrifuge bragt i Handelen, 1881, før Vallen fra den danske Svejtserost paa
Kragerupgaard blev centrifugeret, hvorved man fik langt bedre Vallesmør end
tidligere. Det fortjener at fremhæves, at det var den danske Foregangsmand
paa Ostelavningens Omraade, Forpagter P. Trock, der først har haft denne
Idé, thi i Litteraturen findes Svejtseren Pßster-Huber (Schweizerische Milch-
zeitung 1885) og Bayeren I. Widmann, (Fleischmann: Lehrbuch der Milch-
wirtschaft 1901, S. 243) opførte som de første, der gjorde Forsøg paa ved
Hjælp af Burmeister & Wains Centrifuge at skumme Valle. Disse Forsøg
fandt imidlertid først Sted henholdsvis 1885 og 1886. Begge fandt de, at man
fik baade mere og bedre Smør end ved Forbrydningen.
Alligevel har Vallecentrifugeringen ingen almindelig Udbredelse faaet i Svejts,
og Grunden hertil er ikke blot, at de fleste Osterier ikke er forsynede med
Dampkraft, men ogsaa den gode gamle Skik ikke at ville give Svinene raa
Valle; og skal Vallen koges efter Centrifugeringen, saa er der ikke vundet
74