Kjøbenhavns Skomagerlav 1509-1909

Væsentlig om Svendene. rence ved Majtræet. Skomagerdrengene beholdt Marken, og Rebslagerdrengene maatte ikke alene give en Tønde 01 tilbedste, men »paa Skomagerdrengenes Honnør« svinge deres Fane gjennem Klosterstræde, der jo var Skomagernes særlige Gade. Det er, som om det stillesiddende Liv ved Spandrem og Risp, der dog ogsaa krævede Arbejde med de skarpe Skomagerknive og de spidse Syle, vakte Lyst til at spille Helte. Den tyske Skomagersvend Hans von Sagan, der var godt kjendt af de danske Skomagere, stod jo som et Roskilde. straalende Forbillede. Hans Tapperhed i Slaget, der ko- stede ham hans ene Ben (se ovfr. S. 4-5), skaffede de tyske Skomagere Ret til at føre Dobbeltørnen i Segl og Fane, og saa nær stod de danske Skomagere de tyske, at de til- tog sig den samme Ret. Mindst tolv danske Skomagerlav føre Dobbeltørnen i deres Segl, og det ældste af dem, Roskildes, der her er afbildet, bærer Aarstallet 1629. I Aarhus-Lavets meget yngre, ogsaa her afbildede Segl staar den enbenede Hans von Sagan ved Siden af Ørnen. Det kjøbenhavnske Lav fulgte ikke efter i dette Spor. Det be- holdt sit Segl med de gamle Helgener St. Crispin og St. Crispinian, men saa vist som Skomagernes Knive blinke i