Kjøbenhavns Skomagerlav 1509-1909

Væsentlig om Svendene. 93 deres Hænder, saa vist var Lavet ikke noget roligt Lav. Som i intet andet kjøbenhavnsk Lav kivedes Mesterne stærkt i den störste Del af det attende Aarhundrede først om La- vets Gjæld, senere ved Revisionen af Oldermændenes Regnskaber; og naar vi nu gaa over til at se, at der ogsaa var Strid mellem Mesterne og Svendene, er det i god Overensstemmelse dermed, at vi ogsaa her finde Mesterne delte i Partier, der staa hinanden imod. Fra gammel Tid var der det ejendommelige ved For- holdet mellem Mestere og Svende i Kjøbenhavns Skoma- gerlav, at Svendene nok boede hos Mesterne og arbejdede paa deres Værksteder, men ikke fik Kosten hos dem. At Svendene boede hos deres Mestere, er sikkert nok. Om Brætsnideren Abraham Pedersen hedder det jo udtrykkeligt, at han flyttede sit Gods bort, da han i 1712 forlod sit Ar- bejde hos Skomager Anders Olsens Enke, og en Begiven- hed i 1752 viser det Samme. Svenden Jokum Stralsund klager i dette Aar over, at han umuligt kan vedblive at ar- bejde hos sin Mester, da det spøgede i Huset om Natten, hvad Lavet dog var haardhændet nok til ikke at lade sig bevæge af; han skulde værs’god blive hos sin Mester, til Fardag kom. Sikkert er det ogsaa, at Svendene ikke fik Kosten hos deres Mestere. Det fremgaar bl. A. af Sko- magermester Hein Mikkelsens Optræden under Pesten i 1711, da han for at beskytte sit Hus holdt sine Svende med Kost, Tvæt o. s. v., »som i deres Lav ikke skal være brugelig«, og en af de Ting, der gav Anledning til Batal- jen i 1718 mellem Disciplene i Frue Latinskole og Byens Skomagerdrenge, var, at de første »spildte Maden« for disse, naaer de vare i Byen for at hente den til Svendene. Der synes imidlertid tidligt at have været gjort Forsøg paa at faa indført, at Svendene i alt Fald Sön- og Hellig- dage skulde have et Maaltid hos deres Mestere. Paa det Møde i 1685, for hvis Afholdelse uden nogen Magistrats-