Kjøbenhavns Skomagerlav 1509-1909

Væsentlig om Svendene. 95 af eller Enker efter saadanne Mestere, fritoges for denne Afgift ved deres Indtrædelse i Lavet. Det var i December 1747, at han tog fat paa Spörgs- maalet om Söndagsmaaltidet. I en Skrivelse til Magistraten gaar han ud fra, at Fødevarernes stærke Prisstigning gjör disse Maaltider til en følelig Byrde for Mesterne, og da Lavet er villigt til som Erstatning at give Svendene 2 Sk. mere for hvert Par Sko eller Stövler, de forarbejde, gaar Magistraten med til at lade Maaltiderne bortfalde første Gang i Julen 1747. Men det vinder ikke Svendenes Bifald. De ved December-Kvartalet valgte Oldgeseller vægre sig under disse Omstændigheder ved at fungere, de afgive deres Nögler til Svendebroderskabets Lade, der i den Anledning forsynes med Politiets Segl, og skjöndt de ved et Møde i Lavet den 14. Februar 1748, da Laden paany aabnes, synes at falde tilföje, voxer dog Uroen. Ved den første indtræ- dende Vandretid rejste saa mange fremmede Svende bort, at Mesterne havde Vanskelighed ved at faa deres Arbejde udført. Desuagtet stod Lavet som saadant fast ved Maalti- dets Afskaffelse. Fra den efter Johan Woltyn tiltrædende Oldermand Chr. Krebs indkom der i Juli 1748 et Andra- gende til Kancelliet om at faa Afskaffelsen samt Lönnens Forhøjelse bekræftet ved et kongeligt Reskript. Men saale- des kom det slet ikke. Magistraten havde faaet Betænke- ligheder ved at se saa mange Svende forlade Staden, og fra. Svendene fremkom der en kraftig Indsigelse. De hverken kunde eller maatte afgive Noget af det, de og deres For- fædre havde opnaaet; fik de ikke Maaltidet tilbage, vilde de ikke blive ansete for »gyldige« paa fremmede Steder, og insen fremmede Svende vilde komme hertil. Saa bad noget senere endnu sex Svende om et kongeligt Reskript, hvori Maaltidet sloges fast, og Begjæringen herom blev støttet af ikke mindre end 33 Mestere med den tyskfødte Christoph Horn i Spidsen, hvorpaa Magistraten helt gik fra sin op-