Kjøbenhavns Skomagerlav 1509-1909

98 Væsentlig om Svendene. staaeligt, at Kancelliet, naar det kort efter i en Forestilling til Kongen, om at Tiden kræver kraftig Optræden mod Lavssvendene i Almindelighed, bl. A. bruger Skomager- svendenes Optræden som et Argument — Resultatet blev den skrappe Plakat af 24. November 1749 — men det er mindre forstaaeligt, at Mesternes Uenighed ogsaa viser sig paa dette Punkt ved Revisionen af Oldermand Chr. Krebs’ Regnskab. Det forsøges ved den gjort gjældende, at Sa- gerne mod Josef Jansen have været unødvendige, at de have været ført uden Lavets Tilladelse, og at Oldermanden derfor selv maa bære de ved dem foranledigede Udgifter, medens der i en vidtløftig »Contra-Oplysning« tales stærkt imod, at de tidligere Oldermænd Christoph Horn og J. C. Winbach have støttet Josef, »denne opsætsige og mod Lavet ildesindede Svend«, Politiets Optræden skulde nok have faaet Bugt med ham, »havde ikke Stiverne gjort Kar- len saa stiv«. Interessant er det imidlertid af denne »Con- tra-Oplysning«, der er fra Juni 1749, at se, at »Sprechnin- gen« trods Alt stadig var Lavets almindelige Maade at fæste Svende paa. Vende vi nu tilbage til det kongelige Missive angaa- ende Söndagsmaaltidet, da maner det, som nævnt, Svendene til at være flittige i deres Mesteres Arbejde, »Spaseringen« var bleven for almindelig. De maa, hedder det, »ej under- staa sig at bortdrive visse Dage af Ugen med Spaseregang, der ellers skal være bleven ligesom en Sædvane blandt dem«. Den Svend, »der mere end een Søgnedag om Ugen forsommer sin Mesters Arbejde«, skulde for hver Dag straf- fes med en Bøde paa en Mark til Lavets Fattige. Men der- med forsvandt den gamle Uvane selvfølgelig ikke, og det endskjöndt Lavet idömte höjere Bøder. I Efteraaret 1752 kan der paavises tre Tilfælde. I Avgust blev en Svend, der havde spaseret i to Dage, idömt en Bøde paa 5 Mk., i September maatte en anden Svend for ni Dages Spasering