Kjøbenhavns Skomagerlav 1509-1909

Væsentlig om Svendene. 97 ikke maatte »spadsere« som hidtil, m. m. Stemningen mellem Svendene har sikkert været i kraftig Bevægelse, og hertil har en anden samtidig Begivenhed muligvis bidraget ikke ubetydeligt. Skomagermester Johan Peter Becken gjorde i en Rets- sag gjældende, at han en Dag paa Skomagerkroen ved den i Lavet brugelige Tiltale »Jeg Sprecher jeg« havde forplig- tet Svendenes ovenfor nævnte Fører Josef Jansen til at træde i Tjeneste hos sig. Denne protesterede imidlertid, og Becken foranledigede ham da den 18. Maj 1748 indsat i Arrest paa Kjøbenhavns Raadhus, hvor han hensad til den 10. Juni, da han mod Kavtion slap løs, men rigtignok samtidig fik et Tilhold af Politimesteren om, at han ikke turde træde i Tjeneste hos nogen anden Mester end hos Becken*, som han var bunden til. Ved Politi- og Kommer- cekollegiets Dom af 19. November s. A. blev der imidler- tid rammet en Pæl igjennem Betydningen af den her om- talte fra Fortiden nedarvede »Sprechning«; den blev regnet mellem de i Lavene gængse »selvgjorte Vedtægter«, som vare forbudte, Politimesterens Tilhold blev kjendt dødt og magtesløst, Josef Jansen blev ganske frifunden for Skoma- germester Beckens Tiltale og fik endda tilkjendt en Erstat- ning hos ham paa 40 Rd. for »tilfojet Tort og foraarsaget Arbejdsspilde«. Ti Dage efter kom det kongelige Missive om Söndagsmaaltidet; Josef Jansen stod altsaa som den over hele Linien sejrende Fører, der sikkert ikke har und- ladt at lade Lavet det vide. Dommen maatte appelleres ikke alene af Becken, men ogsaa af Lavets Oldermand, og Højesterets Dom faldt allerede den 30. April 1749, men — den blev ikke Lavet til Glæde. Den stadfæstede den ind- ankede Dom. Appellanterne bleve en for begge og begge for en dömte til at betale nu 60 Rd. til Josef Jansen samt bøde 24 Rd til Justitskassen for unødig Trætte. * Svendene triumferede herefter, og det er meget for- 7