Kjøbenhavns Skomagerlav 1509-1909

100 Væsentlig om Svendene. havde indført en umulig Ordning. Skomagerfaget kunde ikke sammenstilles med andre Fag. »Die Schneider haben Taglohn, die Kleinschmiede, die Gärber und Tischler haben Kost und Wochenlohn«, men Skomagerne fik deres Beta- ling »stückweiz«. Særlig da en ny tiltraadt Oldermand, H. Br. Scheller, strengt vilde gjennemføre den nye Ord- ning, havde den efter Svendenes Fremstilling haft meget uheldige Følger, en ved Paasketid ankommen Svend var strax rejst igjen, og næsten 50 fremmede Svende vare ved St. Hans tagne herfra. Overfor disse Kjendsgjerninger viste Magistraten sig betænkelig, og efter en af den afgiven Erklæring blev det saa ved et kongeligt Missive til den af Oktober 1759 ord- net saaledes, at kun de Svende skulde omskikkes, der be- gjærede det, de andre skulde have Ret til selv at søge sig en Mester, ligesom det skulde staa Mesterne frit for at an- tage de Svende, de behøvede; Antagelsen skulde dog ske ved dem selv eller i deres Forfald ved Krofaderen eller ved en i deres Arbejde staaende Svend, men absolut ikke ved Oldgesellerne. Et var dog Ordningen paa Papiret, et An- det Virkeligheden, Oldgesellerne »sprechede« stadigt Sven- de. 1770 klagede Krofaderen over, at Oldgesellerne, den tyske Carl Wismar og den danske Rasmus Hansen, vilde hindre ham i at fæste Svende, og da Oldermanden fore- holdt dem det, forsvarede de sig saa »ubesindigt«, at han meldte dem til Politimesteren. De bleve dömte til hver at bøde 3 Rd., men derfor ophørte Oldgesel-Sprechningen ikke. De følgende Oldgeseller Peter Andreas Gerrich Magdebur- ger og Hans Poulsen Aalborg vedblev dermed, skjöndt og- saa de bleve idömte Bøder, nu 5 Rd. hver, og 1781 kla- gede Lavet til Magistraten: Mesterne kunde ingen Svende faa uden med Oldgesellernes Vilje »efter Yndest og Doucør«. Oldgesellerne »tilsprechede eller indskikkede« de le- dige Svende, Oldgesellerne, som slet ikke omtales i Lavets