Kjøbenhavns Skomagerlav 1509-1909

Væsentlig om Svendene. IOI Artikler af 1682 og først fik lovlig Grund under Fødderne ved det kongelige Missive af November 1748, der henviser til, at Lavets tidligere Artikler af 1681 bestemte, at der mellem Svendene skulde være to Skaffere. Oldgesellerne, af hvilke, som vi have set, den ene var dansk og den an- den tysk, ere altsaa en Slags selvvoxen Institution, der ikke lod sig kue, men nok udvide. I Februar 1775 indstillede Magistraten til Kongen, at Lavet fremtidig burde have ikke to, men fire Oldgeseller. Da Rusland i 1773 havde over- draget Danmark den hertugelige Del af Holsten, var her- ved hele Holsten kommen til Danmark, og de tyske Svende protesterede herefter imod, at en Holstener kunde vælges som tysk Oldgesel, men lige saa lidt vilde de danske Svende have en Holstener som dansk Oldgesel, og for at komme herudover, var det nu, at Magistraten foreslog, at Skoma- gersvendene fremtidig skulde have fire Oldgeseller, en for Kjøbenhavn, en for Norge, en for Kongens »øvrige Pro- vinser, hvorunder Slesvig og Holsten«, og en tysk. For- slaget blev godkjendt ved et kongeligt Missive af 13. Maj 1775, men istedenfor at der herved skulde være kommen Ro i Gemytterne, rejste der sig nu en hel Storm. En hel Del navnlig tyske Mestere gjorde gjældende, at den trufne Ordning havde opbragt de tyske Svende, der negtede at arbejde, ja vilde rejse herfra; af de fire Oldgeseller burde to være danske og to tyske »i Proposition af Svendenes Antal, som dog mest ere tyske«, Oldermanden havde helt egenmægtigt henvendt sig til Magistraten om Sagen. Imod denne Fremstillings Rigtighed protesterede imid- lertid strax en lignende Række danske Mestere. Olderman- den havde handlet efter de tyske Svendes Ønske, og det var de tyske Mestere, der af Lyst til at »chikanere« Older- manden havde ophidset dem; den trufne Ordning maatte endelig vedblive, ti følte de tyske Svende, at de kunde »spille Herrer over Anordningerne«, vilde de udjage »vore