Kjøbenhavns Skomagerlav 1509-1909

MMIIM 106 Væsentlig om Svendene. Efter Bestemmelsen i 1751 vare Tidepengene lidt efter lidt stegne ikke ubetydeligt. I 1776 indkrævedes de med 24 Sk. maanedligt, men desuagtet slog de ikke til. Sven- debroderskabet fik saa Forskud af Mesterlavet, og dets Gjæld til Lavet udgjorde i 1779 ikke mindre end 650 Rd. Gjæl- den var væsentlig bleven saa stor, hedder det, fordi Sven- dene en Tid havde lejet Værelser til deres Syge, forsynet dem med Senge og andet Inventar, kjøbt Brænde til deres Opvarmning samt endelig lönnet en Læge og en Opvar- terske. Denne private Sygeanstalt ophørte imidlertid i 1778, 205 af Lavets 281 Svende vedtog at ophæve den som for kostbar, og nu sluttedes en Overenskomst med Frederiks Hospital, hvorefter den ugentlige Betaling for en indlagt Syg fastsattes til 1 Rd. 1 Mk., medens der samtidigt betal- tes den syge Svend selv 2 Mk. ugentlig til Te, Sukker o. lign. Overenskomsten bekræftedes ved et kongeligt Re- skript af 3. Februar 1779. Men det lykkedes dog ikke her- ved at faa Gjælden ned, den vedblev tværtimod at stige. I 1791 var den voxet til næsten 1000 Rd., og nu blev del- ved et nyt Reskript givet visse Regler for, hvorledes det ved Attester fra Læge og Mester skulde kontroleres særlig overfor de Svende, hvis Sygdom ikke krævede Indlæggelse paa Hospitalet, at de ikke gjorde sig nogen uberettiget For- del paa Kassens Bekostning; samtidig blev det saa bestemt, at ingen Begravelse maatte koste over 14 Rd.’ Man gjorde energisk hvad man kunde for at begrænse Gjældens Væxt. Som vi ovenfor have set, kjendte liden til Krig paa Kniven mellem Mesterne og Svendene, men vi kunne og- saa se, at de to Parter desuagtet i Meget stode som eet Samfund. Oldermand Abraham Greiter oplyser i 1791, hvorledes han trods Gjælden ugentlig til Oldgesellerne ud- betalte ioå2O Rd. til syge Svendes Pleje m. m., og skjöndt