Kjøbenhavns Skomagerlav 1509-1909

Forfatter: C. Nyrop

År: 1909

Forlag: Nielsen og Lydiche Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 180

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 196 Forrige Næste
126 I en nedad gaaende Tid. vede Ret til ved sin Afgang at etablere et saa kaldet »For- spil«. Nogle Dage för det skulde finde Sted, gik han rundt paa de större Værksteder og indbød Svendene. De, der fulgte Indbydelsen, fandt Oldgesellen ved et Bord, hvorpaa der stod en Terrin med Laag paa; de rakte ham Haanden med hvad de vilde yde, og Oldgesellen løftede Laaget saa höjt med den ene Haand, at han kunde tomme Indholdet af den anden ud i Terrinen uden at se, hvad han havde faaet, som Regel var det i Rd. Derefter rakte den anden Oldgesel den Vedkommende en stoppet og tændt Kridtpibe, medens tredje Oldgesel præsenterede en Snaps og et Glas 01 og fjerde Oldgesel gav Anvisning paa Danse- salen, hvor Dansen derpaa gik til den lyse Morgen. Ind- tægten ved Forspillet var i Regelen saa stor, at den af- gaaende Oldgesel blev i Stand til at gjöre Mesterstykke og tage Borgerskab. Det er den senere Politiker J. A. Hansen, der fortæl- ler dette. Han kom nemlig i 1827 som ung Svend fra Rudkjøbing til Kjøbenhavn. Og han fortæller videre, hvor- ledes han for at faa Arbejde maatte søge Oldgesellen paa Herberget, der den Gang laa paa Toldbodvejen og senere flyttedes til Farvergade. Alle arbejdssøgende Svende, der ikke vare tilstrækkeligt bekjendte i Byen, maatte henvende sig til Oldgesellen paa Kroen, hvor der ved deres Indtræ- delse strax rekvireredes Snapse til alle Tilstedeværende* Det var derfor sparsommeligst at komme tidlig, men det medførte igjen den Ulempe, at man da maatte drikke Snapse med alle, der kom efter, ti hverken Herbergsfade- ren eller Oldgesellen saa mildt til, at Antallet af de Snapse, de efterfølgende Gjæster maatte give, formindskedes ved at Nogen forlod Lokalet för henad Middag. Saa beretter han ogsaa endnu, at ingen Mester maatte give en Svend Ar- bejde, naar denne ikke logerede hos ham eller hos en anden Skomagermester, og at det Sidste var det sædvanlige. Til hvad der saaledes er meddelt om Livet i Sko-