Kjøbenhavns Skomagerlav 1509-1909
Forfatter: C. Nyrop
År: 1909
Forlag: Nielsen og Lydiche Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 180
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
126
I en nedad gaaende Tid.
vede Ret til ved sin Afgang at etablere et saa kaldet »For-
spil«. Nogle Dage för det skulde finde Sted, gik han
rundt paa de större Værksteder og indbød Svendene. De,
der fulgte Indbydelsen, fandt Oldgesellen ved et Bord,
hvorpaa der stod en Terrin med Laag paa; de rakte ham
Haanden med hvad de vilde yde, og Oldgesellen løftede
Laaget saa höjt med den ene Haand, at han kunde tomme
Indholdet af den anden ud i Terrinen uden at se, hvad
han havde faaet, som Regel var det i Rd. Derefter rakte
den anden Oldgesel den Vedkommende en stoppet og tændt
Kridtpibe, medens tredje Oldgesel præsenterede en Snaps
og et Glas 01 og fjerde Oldgesel gav Anvisning paa Danse-
salen, hvor Dansen derpaa gik til den lyse Morgen. Ind-
tægten ved Forspillet var i Regelen saa stor, at den af-
gaaende Oldgesel blev i Stand til at gjöre Mesterstykke og
tage Borgerskab.
Det er den senere Politiker J. A. Hansen, der fortæl-
ler dette. Han kom nemlig i 1827 som ung Svend fra
Rudkjøbing til Kjøbenhavn. Og han fortæller videre, hvor-
ledes han for at faa Arbejde maatte søge Oldgesellen paa
Herberget, der den Gang laa paa Toldbodvejen og senere
flyttedes til Farvergade. Alle arbejdssøgende Svende, der
ikke vare tilstrækkeligt bekjendte i Byen, maatte henvende
sig til Oldgesellen paa Kroen, hvor der ved deres Indtræ-
delse strax rekvireredes Snapse til alle Tilstedeværende*
Det var derfor sparsommeligst at komme tidlig, men det
medførte igjen den Ulempe, at man da maatte drikke
Snapse med alle, der kom efter, ti hverken Herbergsfade-
ren eller Oldgesellen saa mildt til, at Antallet af de Snapse,
de efterfølgende Gjæster maatte give, formindskedes ved at
Nogen forlod Lokalet för henad Middag. Saa beretter han
ogsaa endnu, at ingen Mester maatte give en Svend Ar-
bejde, naar denne ikke logerede hos ham eller hos en
anden Skomagermester, og at det Sidste var det sædvanlige.
Til hvad der saaledes er meddelt om Livet i Sko-