Kjøbenhavns Skomagerlav 1509-1909

 I en nedad gaaende Tid. 127 magerhvet paa denne Tid, skal her endnu föjes nogle en- kelte Træk. Havde de trykkede Krigstider bragt Lavet Tab, bragte de det ogsaa noget Arbejde. Hæren trængte til Fodtöj. I 1808 er der Tale om et mindre Parti Sko, som Lavet overtager for 8 Mk. Parret, idet det dog bemærker, at Pri- sen burde være 9 Mk., og i 1812 er der Tale om først 15,000 og derpaa 40,000 Par, der laves til 3 Rd. Parret, naar Svendenes Sylön sættes til 9 Mk. Parret paa Værk- sted og 2 Rd. ud af Huset. Lavet var om sig efter Ar- bejde, og saa søgte det ogsaa at holde Uberettigede borte fra at gjöre Fodtöj. Der findes i Tidens Lovgivning Ud- talelser om, at Kjendetegnet for det Fodtöj, der var for- beholdt Skomagerne, bestod i, at det var syet med Risp (Beg- traad). Men uden Hensyn hertil lagde Lavet i 1859 Beslag paa en Række Pelsstövler, Skindsko og Klædessko hos en Buntmager, en Handskemager og tre Hosekræmmere. Rets- sagerne, der fulgte efter, faldt imidlertid ikke alle ud til Lavets Fordel; det vandt kun overfor Hosekræmmerne. Forøvrigt skal det endnu nævnes, at Lavet havde gjort Sit for, at den faglige Dygtighed i det blev holdt oppe. I 1816 gjorde det opmærksom paa, at det i 1762 indførte Svendestykke, et Par Mands- eller Fruentimmersko, der syedes med omvendt Rand, var for let, og saa blev det be- stemt, at Skoene fremtidig skulde syes med opstukken Rand. Overfor Fagdygtigheden har det sikkert kun haft mindre Betydning, at den bekjendte Bogtrykker Jacob Behrend i 1832 udgav en næsten 200 Sider stor Bog »Sko-og Stövle- mageren paa Fagets höjeste Fuldkommenhedstrin«; det var en oprindelig paa Fransk affattet Text, som han overførte til Dansk efter en tysk Oversættelse. Af særlig Interesse er det endnu at kunne gjöre op- mærksom paa, at den Stridbarhed, der kom saa stærkt til- syne i Lavets indre Liv i Aarhundredet för, ogsaa kan paa- vises i dette Tidsrum. Den viser sig i den ovenfor nævnte