Kjøbenhavns Skomagerlav 1509-1909

Fra Kampen mod Næringsloven. 135 Lavet holdt kun sjældent Møder. En Del af dets yngre Interessenter følte dette som et Savn i den ved Grundloven indviede Frihedstid, og da de ikke kunde faa Lavets Skik forandret — det kan her erindres, at Lavet i 1849 havde afslaaet at medunderskrive den af Haandværkerdannelses- foreningen foreslaaede Takadresse til Kongen for Grund- loven — dannede de i April 1855 en særlig Forening, »Sko- magermesterforeningen«, i hvilken »de urolige Hoveder«, som de paagjældende Mestere kaldtes, fandt Afløb for deres Trang til Diskussion og Selskabelighed. Skomagermester J. P. Borch var dens Formand fra 1855 til i860, L. Röikjer fra i860 til 1861, J. P. Mouritzen dens stadige Sekretær, og i dens Be- styrelse sad foruden disse tre endnu Skomagermesterne O. C. Balling og A. Henningsen. Foreningen blev efterhaanden ganske talrig og fortjente at være det, ti foruden at virke i forskjellig Retning animerende paa Lavet, arbejdede den ogsaa selvstændigt. Den oprettede saaledes baade en Syge- kasse og en Laanekasse og fik desuden en Middagsbespisning for trængende Skomagere i Gang. Til at begynde med kneb det stærkt med Bidragene til denne Bespisning, men opgive den vilde man nødigt, og saa fandt man paa at rette en Henvendelse til Grevinde Danner, hvad, der hurtigt bragte den ønskede Virkning. Svaret blev 100 Rd. fra Frederik VII og 100 Rd. fra Grevinden. Middagsbespis- ningen var reddet for en længere Tid, saa meget mere som disse Bidrag bleve gjentagne, men selve Foreningen bestod ikke længe, skjöndt det Öjeblik kom, da man drömte om, at Foreningen i sig skulde optage det gamle Lav. Efter Næringslovens Bud skulde Lavet jo omordnes. Men da Tiden herfor kom, blev Resultatet dog lige modsat. Lavet blev den sejrende Part, og her gjorde den Omstændighed, at det stod som Ejer af Skomagermesternes Stiftelse, Ud- slaget. Skomagermesterforeningen gik op i Lavet. Naar vi herefter skulle gaa over til at se Skomagerlavets