Kjøbenhavns Skomagerlav 1509-1909

i}6 Fra Kampen mod Næringsloven. Deltagelse i Haandværkerforeningens Kamp imod den kom- mende Næringsfrihed, skal her dog først endnu meddeles, at havde Tiden skabt nyt Liv i Mesternes Rækker, var det Samme ogsaa Tilfældet for Svendenes Vedkommende. Ogsaa de vilde saaledes have en egen Stiftelse, og de opnaaede det. Efter at der i nogle Aar var indsamlet ugentlige Bidrag til Oprettelsen af en saadan, kjøbte Svendebroderskabet i 1858 en Grund paa Gasværksvejen, og allerede Paaske-Flyttedag 1859 traadte Stiftelsen i Virksomhed, saa dygtigt arbejdede den dertil nedsatte Komite, der bestod af Svendene A. Tönnesen, M. Michelsen, C. Jensen og N. Nielsen suplerede med den fungerende Oldgesel og Lavets Oldermand. Den i 1840 nedsatte Lavskommission, der gav et væsent- ligt Stød til, at Håndværkerforeningen blev oprettet, for- hastede sig ikke. Först efter syv Aars Forløb offentlig- gjorde den en Betænkning, der foreslog nogle mindre Ændringer i de bestaaende Forhold, men forøvrigt ønskede, at Lavsindretningen skulde vedblive, dog saaledes at det efter 20 Aars Forløb paany skulde overvejes, om den frem- deles skulde bestaa. Ændringerne gik bl. A. ud paa, at enkelte helt smaa Lav skulde ophæves, at nogle beslægtede Lav skulde forenes, at Svende- og Mesterprøverne paa for- skjellige Punkter skulde revideres, samt at en Svend efter at have arbejdet som saadan, som Regel i otte Aar, skulde kunne blive Frimester. Herimod udsendte Haandværker- foreningen i 1848 et lille Skrift »Haandværksstandens Be- mærkninger«, der væsentlig bestod af de fra 32 Lav ind- hentede Erklæringer, hvoriblandt da ogsaa en Erklæring fra Skomagerlavet, og i den gaar Oldermanden Carl Meyer sammen med Lavets Bisiddere og Repræsentantskab særlig imod Forslaget om paany at indføre Frimesterskabet. Er- klæringen gjör opmærksom paa, at hvis Forslaget blev taget til Følge, vilde henved 500 Skomagersvende være berettigede til strax at blive Frimestere, men dertil var der absolut