Kjøbenhavns Skomagerlav 1509-1909

Fra Kampen mod Næringsloven. B7 ingen Trang. Der kom hvert Aar omtrent 70 unge Svende til, men kun 40 til 45 Svende gjorde aarligt Mesterstykke trods den dermed forbundne ringe Bekostning (16 Rd.), et Forhold, der dog var fuldt forstaaeligt, da 100 til 150 af Lavets Mestere vare uden selvstændigt Erhverv. Det fore- slaaede Frimesterskab vilde derfor være i höj Grad skadeligt for baade Faget og Samfundet. Denne Forpostfægtning døede dog hurtigt hen, ti nu kom Oproret i Hertugdommerne og Treaarskrigen, der tog Tidens hele Interesse og kaldte de patriotiske Følelser frem, selvfølgelig ogsaa hos Kjøbenhavns Skomagere. Svendebroderskabet ydede i 1849 200 Rd. til de i Krigen Kvæstede og Dødes Efterladte, og Skomagermesternes Lig- kasse skjænkede i 1850 1000 Rd. isamme Öjemed. Hverken Grundlovens Behandling og Vedtagelse eller de derpaa føl- gende første Rigsdagsvalg kunde for Alvor bringe Lavssagen frem igjen. Den 4. December 1849 var ^er mellem dem, der i Kjøbenhavn bejlede til Vælgernes Stemmer, ogsaa en Sko- magermester, nemlig den ovenfor nævnte J. P. Mouritzen, der stillede sig i femte Kreds; han fik kun 6 Stemmer. Det var dog kun en forholdsvis kort Tid, at Kampen for og imod Næringsfriheden laa helt stille, og et af de Navne, der ved dens Opblussen paany stærkt gjorde sig gjældende, var J. A. Hansens. Efter at have været Skomagermester i Rudkjøbing, Slagelse og Fredericia var han i 1842 flyttet til Kjøbenhavn for udelukkende at arbejde i Politikens Tjeneste. Som indflydelsesrig Rigsdagsmand og Redaktør stod han nu imod Lavenes Bevarelse, han vilde kun have Svendeprøverne opretholdt, og han var derfor en skarp Kritiker overfor {-håndværkerforeningen og det af den i Juli 1856 foranstaltede store Haandværkermøde. Som Svar paa en af Redaktør C. V. Rimestad den 13. December 1855 i Folketinget stillet Interpellation erklærede den daværende Indenrigsminister, at han vilde lade et Udkast til en Nærings-