Kjøbenhavns Skomagerlav 1509-1909
Forfatter: C. Nyrop
År: 1909
Forlag: Nielsen og Lydiche Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 180
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
n8
Fra Kampen mod Næringsloven.
lov udarbejde, og Udarbejdelsen blev hurtigt efter lagt i
Hænderne paa Overretsassessor Otto Müller. I den An-
ledning besluttede Haandværkerforeningen at udarbejde en
Indstilling til Indenrigsministeriet, men vilde, forinden den
indgaves, have den drøftet paa et större Møde, og med
dette for Öje blev det nævnte Møde afholdt. 126 Mestere
og Svende, Repræsentanter for 35 Kjøbstæder og 40 kjøben-
havnske Lav vare samlede den 25.-28. Juli 1856 i Kjøben-
havn, hvor de vedtog den paagjældende Indstilling. Kjøben-
havns Skomagerlavs Delegerede i Mødet vare Skomager-
mester J. P. Mouritzen og Skomagersvend Niels Nielsen.
Indstillingen blev den 5 Avgust overrakt Indenrigs-
ministeren og derpaa offentliggjort i den officielle Berling-
ske samt i Tidens konservative, lavsvenlige Blad Flyveposten,
hvor den forhenværende kjøbenhavnske Skomagermester
Gottlieb Siesby var en af Lederne; sammen med Jacob
Davidsen ejede han Bladet. Indstillingen faldt imidlertid
død til Jorden, og det fik heller ingen Betydning, at Ud-
valget, der havde forberedt Mødet, konstitueredes som en
blivende »Næringsstandens Komite« paa 13 Medlemmer,
hvorimellem Skomagermester J. C. Balling. Den formanede
ikke at tage det op med de ivrigt interesserede Modstandere.
Da Otto Müllers Udkast til Lov om borgerlig Næring ud-
kom i Foraaret 1857, var Komiteen med til at skabe en
Adresse imod det, men Adressen kom først i September s. A.,
og da Komiteen for særlig at gjöre Indtryk paa Frederik VII,
vilde henvende sig til ham ved et stort Lavsoptog med
Emblemer, Faner og Musik, blev det forpurret, hvorefter
den ved en Massedeputation fra hele Landet vilde »for
Tronen nedlægge det sidste Vidnesbyrd om, at vor Be-
gjæring og vore Bonner fandt stor og almindelig Gjenklang«,
det skulde ske den 2. Januar 1858, men — allerede den 29.
December 1857 foreha Næringsloven med Kongens Under-
skrift. Tidens Frihedstrang havde sejret. Haandværker-