Kjøbenhavns Skomagerlav 1509-1909

144 Den nye Tid. Det er herefter naturligt, at Lavet tog af i Antal, hvad det allerede havde gjort lige siden Næringslovens Vedta- gelse. Medens det i 1857 talte 779 Medlemmer, var det i 1861 dalet til 690, og Antallet sank nu stadigt, til man i 1882 mente, at der maatte gjöres Noget for at skaffe Lavet ny Tilgang, det var da nede paa 360 Medlemmer. Men inden vi gaa over til nærmere at se paa Begivenhederne i Lavet, skal her indledningsvis gjöres nogle mere alminde- lige Bemærkninger. Skomagersvende-Foreningen stod til at begynde med som Svendenes officielle Organ. Det er derfor kun natur- ligt, at den er med, da »Haandværkernes Formandsfor- ening», den tidligere »Forening af Oldgeseller og Lade- svende«, blev sat i Bevægelse ved Louis Pio’s Oprettelse af en dansk Afdeling af Foreningen »Internationale« (1871) og søgte at samle en Del Svendeforeninger i loyalt Arbejde til Forbedring af Svendenes Livsvilkaar. Skomagersvende- Foreningen henvendte sig til Skomagerlavet om en For- højelse af Svendelønnen, men en Efterskrift til dens Brev herom, der er af 28. Oktober 1871, viser klart dens Stand- punkt: »Med det Møde af Skomagersvende, som er annon- ceret til Afholdelse den 6. November, og som er sat i Scene af Socialister, har dette Andragende Intet at bestille.« Foreningen bestod af Standens konservative Elementer, der under det mægtige Röre, der var opstaaet, helst vilde arbejde i god Forstaaelse med Mesterne. I 1872 afviser den endog Formandsforeningens Udkast til Love for en Strike- og Understøttelsesfond som hørende under Internationale, og i 1875 bestemmer den, at Foreningens Fane kun maa benyttes ved Medlemmers Begravelse, men desuagtet kom Fanen samme Aar den 5. Juni med ved den slesvigske Sten i Dyrehaven, da Louis Pio hyldedes her efter sit Fængsels- ophold i Vridsløse. En extraordinær Generalforsamling bestemte det saaledes, Foreningen blev efterhaanden tagen af