Kjøbenhavns Skomagerlav 1509-1909

146 Den nye Tid. nævnt opvoxede en Række Borgerskabsmestere udenfor Lavet, dannede der sig baade i og udenfor det en hel ny Skotöjsindustri. Hvad man ikke havde troet muligt, var sket. Skotöj kunde ikke alene tilvirkes med Haanden, men paa Maskine, og Indførselen af færdigsyet Skotöj fra de i Udlandet oprettede Skotöjsfabriker voxede og voxede. Medens den i 1870 kun udgjorde lidt over 10,000 Pd., var den i 1881 over 90,000 Pd., samtidig med at Indførselen af naadlet Arbejde steg fra 19,500 Pd. til 135,000 Pd., Værdien af disse to Artikler er for Tiden fra 1870 til 1881 beregnet til noget over ti Millioner Kroner. Det er derfor kun naturligt, at Maskinproduktionen ogsaa blev forsøgt her i Landet. 1874 startedes Aktieselskabet »Kjøbenhavns Skotøjsfabrik« med en Aktiekapital paa 200,000 Kr. Den formanede dog ikke at trænge igjennem, 1880 maatte den ophøre, men allerede forinden var der begyndt en anden, som sejrrigt viste en Række Efterfølgere Vej. Skomager- mester S. Johnsen, der i 1877 var bleven Medbestyrer i Kjøbenhavns Skomagerlav, begyndte i 1879 at arbejde med en Durchnejemaskine, en Lædervalse og en Stansemaskine, og Virksomheden lykkedes saa godt, at han ikke alene blev Chef for en betydelig Skotøjsfabrik, men ogsaa blev Med- stifter af og Formand for »Foreningen af kjøbenhavnske Skotöjsfabrikanter«, uden at han dog derfor opgav sin Stilling i Lavet, hvad der satte en Del ondt Blod, idet Mange gik ud fra, at Lavet burde staa som Haandsko- mageriets faste Borg. Trængt fra mange Sider havde Lavet vanskelige Dage, men inden vi gaa til nedenfor at se dette, skal det her be- mærkes, at Lavets Protokol kun giver meget ringe Op- lysning herom. Efter dens ganske törre Referater af de paa de forskjellige Møder vedtagne Beslutninger, der som oftest end ikke antyde den forudgaaende Diskussion, kunde det Hele have været en fuldstændig Idyl, men de i forrige