Kjøbenhavns Skomagerlav 1509-1909

-. —— _____________ T74 Den nye Tid. Tredjedel af deres Arbejdere, og hvorledes dette Tab deler sig, kan ses af følgende Tal. Her var ________ for- Forretninger 1897 1906 med o Arbejdere........ 576 730 med i — 5 Arbejdere..... 386 369 med 6—20 Arbejdere.... 63 28 med over 20 Arbejdere 7 5______ 1032 1132 Det er altsaa kun Enkeltmands-Forretningerne, der tage til, medens de store og middelstore Forretninger tage af. Den danske Middelstand trues altsaa her af en Fare, overfor hvilken det er naturligt, at der fra Lavets Side ud- foldes Bestræbelser, der skulle søge at muliggjöre Opret- holdelsen af smaa selvstændige Skomagerforretninger, selv om de ikke blive ublandede Haandskomagerier. De skulle efter Maaltagning sy Fodtöj til den enkelte Fod, og de maa udføre Reparationer, men navnlig i sidste Henseende maa da de bedst mulige Maskiner tages i tilbørlig Betragt- ning. Der maa derfor ved den unge Skomagers Uddan- nelse lægges Vægt paa Maaltagning og Tilskjæring i Over- ensstemmelse med den menneskelige Fods Bygning* og saa desuden paa Kjendskab til alle de Maskiner, Nutidens Teknik kan tilbyde Faget. _____________ * Det kan muligvis interessere at se følgende Fortegnelse over danske Skrifter herom: K. K. S. Lunddahl, Oberstløjtnant: Om den rig- tige Form af Skotöj, Kbhvn., 1866; — J. H. Bremer: Den nu- værende Fodbeklædnings skadelige Følger for Sundheden, Kbhvn,, 1885; — Th. Pedersen: Om Tilskjæring af Fodtöj efter det Knö- felske System, Kbhvn., 1890; — L. S. Vogelius, Dr. med., Korps- læge: Om Fodtøjets rette Form med særligt Hensyn til det mili- tære Fodtöj, Nyborg, 1890; — Actoni Frandsen: Vort Haand- skomageri samt Vejledning i Tilskjæring efter Grundrids-Systemet, Kbhvn., 1897. — Som det heraf vil ses, har Sagen mange Gange været bragt frem, og her maa da saa ogsaa Redaktør Jens Kri- stensens geometriske Maaltagningssystem og afstøbte Læster bringes i fortjent Erindring.