Kjøbenhavns Skomagerlav 1509-1909

I Katolicismens Tid. .Tørste Gang vi høre Tale om kjøbenhavnske Sko- magere, er i Erik Menveds Dage. Kjøbenhavns Herre, Bi- skopen af Roskilde, der paa den Tid hed Johan Krag, gav 1294 Byen en Stadsret, efter hvilken der forøvrigt næppe har været noget stort Haandværkerliv at lovgive om. Ho- vedbestemmelsen i denne Retning er, at de i Byen Fødte, der ville udøve »et Haandværk som Skomagere, Skindere o. s. v.«, kunne gjöre det mod at betale en Øre til Bispens Foged og en Øre til Byen. Herefter har der aabenbart ingen Lav været i Kjøbenhavn og sikkert kun faa Fag, der have været drevne haandværksmæssigt, Husfliden var endnu dominerende. Som Haandværkere nævner Stads- retten foruden Skomagere og Skindere i en senere Para- graf endnu kun Bagere. Men at Skomagerne nævnes først t mellem Byens Haandværkere, viser formentlig, at særlig de have haft Betydning den Gang, hvilket formentlig yder- ligere bekræftes derved, at Stadsretten indeholder endnu en Bestemmelse om deres Virksomhed. Vi formeligt nødes til at lægge Mærke til dem. Det er nemlig, som om Stadsretten bliver betænkelig ved de haandværksmæssigt optrædende Skomagere, de kunde muligvis genere Hjem- menes Tilvirkning af Barnesko, og det maatte de ikke. Derfor bestemmes det da, at den, der vil gjöre Barnesko, skal kunne gjöre det uden at betale Noget derfor, hverken