Kjøbenhavns Skomagerlav 1509-1909

I Katolicismens Tid. 9 til Biskopen eller til Byen, men samtidig holder Stadsretten dog vedblivende sin Haand over de regulære Skomagere, der skatte til Bispens og Byens Kasse. De faa Lov til at kjøbe de til deres Bedrift nødvendige Huder og Skind uden herfor at skulle erlægge nogen Afgift. Overfor det Hensyn, der vistes Byens Skomagere, er det endnu værd at lægge Mærke til, at de muligvis have været de talrigste Haandværkere i Byen. Afgjort er det i ethvert Tilfælde, at vi i en Fortegnelse over Kjøbenhavns Grunde fra c. 1380 træffe 16 Skomagere mod kun 9 Ba- gere, 9 Smede, 6 Skrædere osv., og hertil kan endnu fojes, at Biskopen samtidig stillede ganske store Fordringer til dem, enhver Skomager skulde hvert Aar i December ved den hellige St. Nikolajs Fest yde ham et Par Sko, ligesom Skomagerne tilsammen skulde garve alt det Læder, han og Byens Borg maatte have Brug for, samt endelig at der paa denne Tid virkede baade danske og tyske Sko- magere i Kjøbenhavn, ganske sikkert i Konkurrence. I Fortegnelsen over Kjøbenhavns Grunde træffe vi en Gaard »Sudervraa«, der efter al Sandsynlighed laa paa Hjörnet af den daværende Tyskemannegade, den senere Skovbogade (d. e. Skobodgade), hvor de tyske Skomagere sikkert havde deres Boder, ti samtidig laa der paa Nörregade nogle Bo- der, der kaldtes »de danske Skomageres Boder«. Vi træfle altsaa formentlig to »rette« Skoboder, begge i Byens Hjærte tæt ved Hovedkirken Fruekirke, ikke alene en dansk, men ogsaa en tysk, hvad der forsaavidt ikke kan vække Forun- dring, som vi tidligt støde paa indvandrede Tyskere her i Landet. Der var tyske Haandværkere og derimellem Sko- magere i Roskilde, da Harald Kesja 1133 tog en grusom Hævn over dem, fordi de ved en tidligere Lejlighed havde været hans Modstandere. Og der var tyske Skomagere i Odense. I Artiklerne for Skomagerne dér fra c. 1405