Kjøbenhavns Skomagerlav 1509-1909

I Katolicismens Tid. 17 sikkert ikke mærkedes mindst i Skomagernes Lav. I By paa By havde Skomagerne jo paa forskjellig Maade staaet i nær Forbindelse med Kirken og dens Mænd. I den Ret- ning peger det da maaske ogsaa, naar f. Ex. Biskop Eskil i Ribe i sit Testamente af 1409 kan disponere over ikke mindre end hundrede Par Sko. Han testamenterede dem til Byens Fattige, og det samme gjorde ogsaa den Ribe- kannik Jonas Petri i 1442, men her drejede det sig kun om ti Par Sko. I næste Afsnit skulle vi se det kjøbenhavnske Sko- magerlavs videre Udvikling som et protestantisk Lav. Her skal endnu kun gjöres opmærksom paa, at der ved Siden af de egentlige Skomagere nu og da forekomme andre Til- virkere af Fodtöj. Efter Stadsretten af 1294 kan der have existeret særlige Tilvirkere af Barnefodtöj, og der nævnes senere udtrykkeligt Pantoffelmagere (Tøffelmagere) og Klodsemagere foruden en »Patynmagerske« (1492). Skulde der mon herved kunne tænkes paa de fra Frankrig kom- mende forunderlige Styltesko (patins), hvis Underdel var af Træ? 1496 nævnes Træsko som en Markedsvare, og saa er der endelig Folk, der fører Navnet Læstemager.