Kjøbenhavns Skomagerlav 1509-1909

Fra Lavets Opløsning i 1526 til dets Opløsning i 1613. Som ovenfor nævnt er Opløsningen i 1526 af Lan- dets samtlige Lav næppe for Alvor bleven gjennemført. De bestod vedvarende. Fra Bagerlavet i Malmø høre vi, at det i 1528 omgaas med Tanken om at bygge sig et nyt Lavshus, og i 1532 beseglede to Raadmænd i Odense et Til- læg til det derværende Smedelavs Artikler, de gjöre det sammen med Lavets Medlemmer. Tiden var optagen af ganske anderledes store Spörgsmaal, den stod for eller imod den fordrevne Kristiern II, for eller imod den katolske Kirke og Reformationen. Og hertil kom, at Haandværkerne indtog et kun lavt Standpunkt i Samfundet, deres Forhold spillede ingen stor Rolle. I Frederik I’s Forordning om Lavenes Ophævelse gjentager han, hvad der havde lydt ofte för, at ingen Haandværker kunde være Borgemester eller Raadmand i nogen Kjøbstad, saa længe han udøvede sit Haandværk, Magistraten skulde beklædes af Kjøbmænd, og i hans Ordinans af 1530, ved hvis Vedtagelse der var Repræsentanter tilstede fra alle Landets Kjøbstæder, findes kun en eneste Bestemmelse om Haandværkerne, nemlig den, at en Haandværker udelukkende skal nære sig af sit Haandværk og ikke maa bruge Handel eller Kjøbmand- skab, udover hvad han behøver til sit eget og sit Hus’s Ophold.