Kjøbenhavns Skomagerlav 1509-1909

Fra Lavets Opløsning i 1526 til 1613. 19 Vende vi os herefter til Kristian Ill’s Reces af 1537, lyder det som en svag Gjenklang af Budet om Lavenes Ophævelse, naar det hedder, at alle Haandværk skulle være »fri« i Kjøbstæderne, »saa den ene maa saavelsom den anden bjerge sig og Kunsten kunne formere sig blandt Folket«. Men Friheden maa væsentlig have bestaaet i, at Vedkommende ikke maatte erlægge mere end den tidligere nævnte ene Gylden, ti det fordres samtidig, at han først skulde gjöre et Mesterstykke, der selvfølgelig maatte under- søges og bedömmes, og den nævnte Gylden skulde ikke, som efter Frederik I s Forordning, erlægges til Byen, men til det paagjældende Haandværks »Gilde«. Der bestod alt- saa, helt officielt, fagvis ordnede Haandværkersamfund, der sikkert have søgt at optræde ganske som de gamle Lav. Da Kjøge Borgern estere og Raad 1541 gav Byens Skindere Vedtægter som et Lav, sker det med en Udtalelse om, at Kristian III »længe« havde paalagt dem at gjöre »en god Politi og Skik« paa Haandværkerne dér i Byen. Hvad nu særlig Skomagerlavet i Kjøbenhavn angaar, da er der ingen specielle Oplysninger om det fra denne Tid, men der er sikkert ingen Tvivl om, at det har del- taget, vel endog ganske ivrigt i de store Begivenheder, som Byen var Skueplads for. Hans Tavsen havde i 1529 begyndt at prædike i Nikolaj Kirke, hvor den af ham ind- førte danske Salmesang øvede en betagende Virkning, og tredje Juledag 1530 blev de katolske Billeder i Fruekirke nedrevne af indstormende kjøbenhavnske Borgere. Kræm- mernes Oldermand var med og med ham muligvis flere Oldermænd og Lavsmedlemmer, maaske da ogsaa Med- lemmer af Skomagerlavet. Sikkert er det, at i det Brev, hvormed Kjøbenhavns Borgerskab i Juli 1534 sluttede sig til Grev Kristoffer af Oldenborg og dermed tog Parti i den saa kaldte Grevens Fejde, hedder det, at Underskriverne have Fuldmagt »af menige Kjøbenhavns Indbyggere, givet