Kjøbenhavns Skomagerlav 1509-1909

20 Fra Lavets Opløsning i 1526 til 1613. og beseglet af alle Oldermænd for alle Lav«, altsaa og- saa af Skomagerlavets Oldermand. Der drömtes for- mentlig store Drömme om den Betydning, Kjøbenhavn kunde faa i Forbund med Lübeck som fri Handelsstad og Hansestad. Men Virkeligheden blev noget helt Andet. I den Borgerkrig, der nu begyndte, blev Kjøbenhavn Gjen- stand for en langvarig, haard Belejring af Kong Kristian III, og den var en væsentlig ødelagt By, da den i Juli 1536 maatte overgive sig. Det Første, vi herefter vide om Skomagerlavet, er, at det i 1542 er med mellem de tretten kjøbenhavnske Lav, der undertegne en Fuldmagt til at hylde den daværende Prins Frederik; paa Skomagernes Vegne underskriver deres Oldermand Niels Mogensen. Og saa støde vi paa nogle Artikler, der formentlig ere givne Lavet 1550 af Kong Kristian III. I mange Punkter stemme de helt overens med Artiklerne fra 1509. Lavet har Eneret i Byen og Læ- beltet omkring den; den, der vil være Medlem af det, skal være ægtefødt, have et godt Rygte, have tjent to Aar hos en af Byens Mestere og skal endelig tre Gange æske Lavet; han maa sælge saavel fra sit Vindue som fra »ret« Skobod, og har han tre Svende, er han, hvis det kræves, pligtig at afgive den ene, o. s. v. Men ved Siden heraf er der en hel Del Forskjelligheder. Det er kun en mindre Ting, at en Enke nu faar Lov til at drive Haandværket, saa længe hun sidder Enke og holder sig ærlig, men det er af Betydning, at alt katolsk Væsen er som blæst bort af Artiklerne, ligesom at Borgemester og Raad har faaet en langt större Indflydelse. Sammen med Oldermanden og en Stolsbroder skal en »Bisidder af Raadet« have Tilsyn med, at Alt gaar ret og skjelligt til, og først naar Borgemester og Raad har kjendt den Vedkommende for god til at blive Borger i Byen, skal Lavet kjende, om han er god for Haandværket. Naar han derefter optages i Lavet, skal han