Kjøbenhavns Skomagerlav 1509-1909

Fra Lavets Opløsning i 1526 til 1613. 21 »efter Recessen« kun give en Gylden til dette foruden 4 Rd. til at bygge og forbedre Lavshuset for samt til Fattig- og Begravelseshjælp, og han maa ikke besværes med yderligere Indgangspenge eller med at udrede nogen Kost. Af Betydning er det ogsaa, at Bøderne ikke læn- gere er Tønder 01 men Penge, der ligeligt skulle tilfalde Lavet, Staden og Kongen. Kongen træder i det Hele stærkere frem efter Katoli- cismens Fald. Kongemagten faar ligesom större Raaderum, og vi høre bl. A. nu om kongelige Hof-Skomagere, der ofte ere Udlændinge og efter Kongens Bestemmelse stilles mere eller mindre frit overfor Lavet. 1556 faar saaledes Henrich Køstermann Lov til at bo i Kjøbenhavn og til fri for al Tynge at bruge sit Skomagerhaandværk dér mod at følge Kongen, hvorhen han rejser, og mod Betaling arbejde for ham, naar han tilsiges. Han synes altsaa ikke at have faaet egentlig Bestalling som kongelig Skomager, men det faar i 1559 Lauge Monsea. Der tillæggges ham en aarlig Lön af 20 Rd., fri Underholdning med Mad og Øl samt en sædvanlig Hofklædning, men saa skal han ogsaa mod at faa uberedet Læder udleveret arbejde frit for Kongen samt dennes Drenge og Lakajer. 1560 høre vi, at Kongen bestiller Sko hos »den hollandske Skomager i Færge- stræde«, ti Par sorte ru Sko og sex Par Karduansko, de ru Sko skulle være udstukne paa det Bedste, men være noget engere end de sidst modtagne; det var altsaa ikke første Gang, at Kongen fik Sko hos ham. Af större Be- tydning har dog muligvis den franske Skomager Jacob været. Jacob Frantzos, som han ogsaa kaldes, dukker op i 1569, i dette Aar bliver han fritagen for Skat, Vagt og al anden borgerlig Tynge. Den begunstigede Stilling, han herved fik, staar sikkert i Forbindelse med, at Kongen be- nyttede ham. 1577 faa vi at vide, at han ofte paa Kon- gens Befaling har maattet rejse til Kongen, hvor Hoflejren