Kjøbenhavns Skomagerlav 1509-1909

Fra Lavets Opløsning i 1526 til 1613. holdtes, og derved forsømme sin egen Næring, men saa blev der ogsaa tillagt ham en særlig Lön, en sædvanlig Hofklædning samt fri Bolig eller Penge til Husleje. 1581 boede »Jacob, den franzoske Tøffelmager« i Lille Kirke- stræde. Er det, som det tör antages, den samme Person som Jacob Skomager, gaa her Skomagere og Tøffelmagere op i en höjere Enhed, hvad der næppe var almindeligt. De stod ellers fjendtligt mod hinanden, saaledes som vi høre fra baade Aalborg og Ribe. Af andre kjøbenhavnske Skomagere fra denne Tid kunne nævnes Gert von Dry og Diderik von Nus, der i 1599 faa Ret til at anlægge en Barkmølle ved Hvidøre. Det er imidlertid et Spörgsmaal, om disse Skomagere have været Medlemmer af det kjøbenhavnske Lav, sikkert er det i ethvert Tilfælde, at Didrik von Nus i i6o,| af Kongen faar Ret til at holde to Svende flere, end tilladt var efter »de andre Skomageres enstemmige Bevilling og Vedtægt«. Udenfor Lavet stod afgjort den forøvrigt i Kjøbenhavn fødte Richard Jakobsen, der ønskede at etablere sig i sin Fødeby, men frygtede for, at de andre Skomagere »af Gunst og Had skulde udi samme hans Forsæt gjöre nogen Indpas og Forhindring«; han søgte og fik i 1606 kongelig Tilladelse til at nedsætte sig her »uforment i alle Maader af andre Skomagere her sammesteds, [og] uanset han ikke har vundet Lavet«. Og der skete i alt Fald een saadan Undtagelse til. 1607 fik en Skomager Abraham de Wahl Ret til at drive sit Haandværk i Kjøbenhavn uden at være i Lavet, dog mærkeligt nok kun for eet Aar; i 1608 for- nyedes Tilladelsen for fire Aar. Af Mænd i Lavet kan her nævnes dets Oldermænd i Aarene 1584, 1608 og 1610, nemlig Hans Mortensen, Povl Banniche og Jörgen Prytz. I de paagjældende Aar nævnes de sammen med Oldermændene for Byens øvrige Lav i de vedkommende Fuldmagter til forskjellige Prinsehyldin-