Kjøbenhavns Skomagerlav 1509-1909

Fra Lavets Opløsning i 1526 til t6i3. 23 ger. Forøvrigt var Lavet i den nordiske Syvaarskrig sik- kert stærkt optaget af at sy Støvler til Hæren. I Oktober 1563 vil Kongen, at enhver Skomager skal gjöre ti Par stakkede Knæstovler, der skulle uddeles til Knægtene i deres Lön og bruges paa det fbrestaaende Vintertogt; sam- tidig skulde enhver Skomager levere ti Sække af tyndt Smurtlæder eller Kalveskind, hver Sæk en Alen bred og tre Kvarter dyb med en stærk Sammentrækningsrem for- oven. I September Aaret efter lægges det alle Landets Kjøbstæder paa Sinde at befale Skomagerne at gjöre Sko og Stövler, der kunne sendes til Lejren og sælges til Krigs- folket. Paa den Tid har Kongemagten sikkert gjærne villet staa i venlig Forbindelse med Kjøbenhavns Skomagerlav, og endnu i 1584 er Forholdet saaledes. Frederik II ud- steder i dette Aar et Brev om, at Landsbyskomagere ikke til Forhandling maa føre Sko og Stövler til Kjøbenhavn, og at Bønderne omkring Byen ikke indbyrdes maa lade gjöre og sælge Sko eller Stövler til Forprang. Men der begynder at lyde ligesom en anden Tone i Kjøbenhavns Magistrats Vedtægt fra omtrent samme Tid. Det kan kun være Skomagerne kjært, at Slagterne i den fik Ordre til kun at sælge Huderne af de Kreaturer, de slagtede, til »bo- siddende Skomagere her i Byen«, men noget anderledes forholdt det sig sikkert, naar det derefter lægges Skoma- gerne paa Sinde ikke herefter at bruge russisk Læder til deres Sko og Stövler, »ti det holder intet for Vandet, og Folk bliver forraadt med det«. Magistraten indskærper desuden, at det i Lavets Artikler paabudte ugentlige Efter- syn hos alle Lavets Medlemmer ved to Mestere ufravigelig maa finde Sted, saaledes at hvad de finde af daarligt Ar- bejde ikke som tidligere skal bringes for Lavet, men til Kongens Foged, der sammen med Byens Kæmner skal træde straffende op. Og saa sætter Magistraten endelig