Kjøbenhavns Skomagerlav 1509-1909

Fra Enevældens første Tid. 43 1703 et Kongebrev, hvorefter han skulde optages i Lavet »uden nogen Omkostning eller noget efter Lavsartiklerne at præstere«, og saa skulde endda det Værktoj, der ved Jagningen var bleven konfiskeret, tilbagegives ham. Det har sikkert været tungt at lystre, og det var det ogsaa, da det i 1711 gjaldt en Skomagersvend Povl Marcus, der synes at skulle indtages i Lavet særlig uden at have staaet sit Mestersvendsaar, Hans Optagelse synes Lavet gjærne at have villet afværge. Det indgav en »Suplik« herom, men Kongen udtalte saa sit store Mishag med, at Older- manden Peder Carstensen Tønder i Forbindelse med Lavets Kvartalsmestere kunde understaa sig til Sligt, og paalagde Kjøbenhavns Magistrat at paase, at den ergangne Ordre med Alvorlighed blev efterlevet. Overfor den enevældige Konges Afgjörelser var der ingen Appel, de maatte adlydes. Og saa viser en herhen- hørende Sag dog, at man vidste at indrette sig, og at Alt dog ikke gik saa strengt, som Paabudene lød. Det er en Sag fra 1717, der angaar en gammel Soldat Rasmus Mad- sen, som faar Tilladelse til at indkomme i Lavet uden Mestersvendsaar. Herved er der i og for sig intet Mærke- ligt, men der ydes ham ved Siden heraf et Par smaa Be- Begunstigelser, der give et ganske interessant Indblik i Lavs- livet, saaledes som det havde formet sig indenfor Lavets egne Vægge. Han skulde gjöre Mesterstykke, og han skulde betale Igang til Lavet, men i begge Henseender fik han en oplysende Lettelse. Hvad først Mesterstykket angaar, da faar han Lov til at udføre det »ikke paa Kroen«, men hos sig selv, uden Overværelse af Oldermand eller andre Mestere; han skal beskyttes imod, at han »ej at de andre Mestere med Visiter, Drikken og videre Udgifter« bliver bebyrdet. Og medens han for sin Indtræden i Lavet skal betale Alt, hvad Lavsartiklerne foreskrive, hedder det, at