Kjøbenhavns Skomagerlav 1509-1909

42 Fra Enevældens første Tid. for ringere end en Rigsdaler«, istedenfor at de tidligere kun havde faaet halvsjette Mark. Kongen paalægger her- efter Magistraten at »tilholde« Skomagerne at levere Skoene til den gamle Pris. Saa var der fra gammel Tid de Skomagere, som Kon- gerne personlig benyttede; som oftest var det indkaldte Fremmede, der fik en særlig Stilling i Samfundet. Nu ud- videdes dette ogsaa til de Skomagere, som bleve brugte af andre kongelige Personer. Det tangeres, naar Skomager Simon Cronborg i 1653 &ar et lidet Hus udenfor Øster- port ved Toldboden som Betaling for de 320 Rd., han har leveret Skomagerarbejde for til den tidligere afdøde Prins Kristian (V), og det kommer tydeligt frem overfor den Skomager, som Dronning Charlotte Amalie benyttede, Heinrick Meincke. Han blev i 1674 bl. A. fritagen for alle borgerlige Hverv. Forholdet til disse Enkelte spillede dog næppe nogen stor Rolle for Lavet. Men anderledes var det, naar Kongen mere i Almindelighed gav derom Ansøgende Tilladelse til at drive Skomageri uden at være i Lavet eller endog befalede deres Optagelse i Lavet, uden at Lavsartiklernes Betingelser herfor blev gjort Fyldest. Det kunde gaa, at Kongen gav gamle Soldater, der havde lært Professionen, Ret til at drive den med røne Hænder, d. v. s. uden nogensomhelst Medhjælp, men det satte ondt Blod, naar Lavet beordredes til at modtage snart En og snart en Anden, uden at han skulde staa det sæd- vanlige Mestersvendsaar, uden at han skulde gjöre noget Mesterstykke, ja uden at han skulde udrede den mindste Afgift til Lavet. Og af saadanne Befalinger foreligger der i Tiden, vi her beskæftiger os med, ikke ganske faa. Der kjendes fjorten fra Aarene mellem 1681 og 1728, og flere af dem have sikkert vakt ikke ringe Uvilje. En tysk Fri- Skomager Casper lånt fra Colberg, der havde nedsat sig her og var bleven jaget af Lavet som Fusker, opnaaede i