Kjøbenhavns Skomagerlav 1509-1909

4& Fra Enevældens første Tid. stere sagde, at de derfor ikke vilde give dem det for nogen Tid siden forundte Söndagsmaaltid Mad«. Det er underligt, hvis det virkelig er tænkt, at denne Fremstilling skulde virke som en formildende, ja befriende Undskyldning. Den indrømmer jo tværtimod, at der virke- lig er blevet afholdt et Møde, hvor endda flere Ting ere bievne afhandlede. Skrivelsen synes imidlertid nok saa meget at være en skarp Klage over Magistraten, særlig over Præsident Resen, som et Forsvar for Lavet. Kon- gen, mente Skomagerne, havde i Lavsartiklerne »befalet« dem at eftersøge Bönhaser; det havde de gjort, men der- over var Præsidenten bleven dem »ugunstig«, ja havde paalagt Undersøgelsen at gaa »haardelig« i Rette med dem. Det er derfor med en vis Ironi, at de først oplyse, at Sagen var dem paaført af deres »Øvrighed, Præsidenten«, og derefter berette, hvorledes Magistraten midt i Sagen stævnede alle Lavets Mestere og Svende, henved 300 Men- nesker, op paa Raadhuset, hvor Præsidenten »var os saa gunstig og satte ikke Noget i Rette mod os, men lyste Herrens Fred over os og bad Enhver gaa hjem til sit Værksted og leve i Fred«. Mødets Hensigt fremgaar ikke heraf, men der er en skarp Modsætning mellem Præsiden- tens her skildrede Optræden og den derpaa følgende »haarde Dom og Straf«. Præsidenten betragtedes som Lavets særlige Fjende. Skomagernes underdanige Bön gaar nu ud paa at faa Dommen hævet; men kan dette ikke ske, ja da bede »vi fattige Mænd, tro Borgere og Undersaatter« om, at der maa blive os anbefalet en »upartisk, udenbys« Prokurator, »ti her i Staden Andes ingen, der mod Præ- sidenten tör eller kan procedere«. Saavel Klage som An- klage faldt imidlertid fuldstændig til Jorden. Da Kongen i April 1683 tilskriver Kjøbenhavns Magistrat om Sagen, udtaler han sin absolute Tilfredshed med den faldne Dom