Kjøbenhavns Skomagerlav 1509-1909

I stor Gjæld og stor Splid. Som tidligere nævnt blev Skomagerlavet haardt ramt, da Pesten 17 n rasede i Kjøbenhavn. Antallet af dets Med- lemmer gik ned fra 160 i 1710 til 47 i 1712, og Sygdom- men og dens Virkninger fik en skæbnesvanger Indflydelse særlig paa den af Skomagerne drevne Garverivirksomhed. For at raade Bod herpaa greb Lavet til den Ordning, at enhver nyindtrædende Mester skulde støtte den ved et Til- skud og ved Siden deraf tillige yde et Bidrag til Forrent- ningen af dens voxende Gjæld. Der synes imidlertid ikke at være naaet stort ad denne Vej. Situationen blev mere og mere trykkende, og i September 1723 rettes der da en indtrængende Henvendelse til Kongen. Den var under- skreven af Oldermanden Hans Albrechtsen Franck og elleve Lavsmedlemmer, Mesterne Hans Geverts, Thomas Krone, Tobias Haase, Johan Frobrig, Lars Varberg, Peter Nikolay, Peter Borch, Ole Mortensen, Claus Voigt, Johan Schultz og Niels Andersen Strömvold. Gjælden udgjorde c. 8000 Rd., to af Kreditorerne havde taget Dom og gjort Udlæg. Oldermandens hele Bo var vurderet og skrevet, det kunde, hvilken Dag det skulde være, blive taget fra ham og solgt ved Avktion, og den samme Skjæbne truede de andre Skomagere, der paa Lavets Vegne havde underskrevet de udstedte Obligationer. De ansøgte derfor om, at de maatte blive beskyttede ved et Moratorium paa ti Aar, og om at det maatte blive paalagt Lavets samtlige Medlemmer at 4