Kjøbenhavns Skomagerlav 1509-1909

I stor Gjæld og stor Splid. 51 mænds Konsens vare indførte paa Lavets Regnskaber. Der var blevet klaget herover til Magistraten, og Resultatet heraf havde været dels en Proces, dels en Undersøgelse. Hvad Processen angaar, da opkom den mellem de fire Mestere, der forestod Garveriet, og den har muligvis ikke været uden Forbindelse med, at den ene af dem, Kongens Skomager Martin Ohm, ved et Kongebrev af 17. December 1723 havde vidst at sikre sig imod videre Deltagelse i Gjælden, han skulde blot betale 30 Rd., »hvilket han for- mener, naar en Repartition og Ligning imellem alle Sko- magerne, som skal være 126 i Tallet, blev gjort, at skulle bedrage sig meget mere, end ham kunde tilkomme til samme Gjælds Afbetaling«. Han har aabenbart været en snild Mand, der har forstaaet at dække sig. Samtidig fri- toges han ogsaa for »Byens og Lavets Jurisdiktion«; »efter vores ham forhen meddelte Bestalling« skulde han høre under Borgretten. Hvad Udfald den nævnte Proces har faaet, vides ikke, men hvad Undersøgelsen angaar, kan det oplyses, at Magistraten satte tre Raadmænd til at gjennem- gaa Garveriets Regnskaber fra 1719, og at deres i Marts 1725 afgivne »Forretning« synes at have givet de Klagende Medhold. Det er i alt Fald Grundlaget for en hidsig Klage, med hvilken otte Mestere i Maj 1726 henvende sig til Kongen, og disse otte (Johan Peter, Peter S vensen Rol- ling, Christian Krebs, Carl Lyderman, Peter Borch, Morten Berth, Niels Pedersen og Peder Pedersen) tale paa c. 80 Lavsmesteres Vegne, der aldrig ville have haft mindste Nytte af Garveriet. De 30 å 40 Mestere, der ene havde haft med det at gjöre og derved havde bragt Ulykke over Lavet, burde udelukkende selv bære Følgerne, ellers var det, som om »vi fattige skulde betale Barkelön for det, som de andre, der mestendels ere formuende Mænd, have garvet«. De bede om, at Magistraten maatte faa Myndighed til at træffe Afgjörelse i Sagen, eller om at de, hvis det ikke 4*