Kjøbenhavns Skomagerlav 1509-1909

52 I stor Gjæld og stor Splid. kunde naas, maatte faa beneficium paupertatis, for at de kunde faa Rettens Dom over de Skyldige. Det blev herefter i al Almindelighed overdraget Magi- straten »at afgjöre Sagen i Mindelighed mellem Parterne«. Dette synes Magistraten imidlertid ikke at have været til- freds med; den indgik i alt Fald i December 1726 med en længere Skrivelse, som endte i et Forslag om, at den uden videre Lovmaal og Dom skulde kunne gjöre Udpantning hos de Mestere, der ikke vilde efterkomme en fra dens Side foretagen Ligning, samt at ethvert nyt Lavsmedlem skulde være pligtigt til at erlægge 10 Rd. til Gjældens Af- betaling. Nu synes imidlertid Kancelliet paa sin Side at have ladet Sagen ligge, og det var først, da Lavet ved sin Oldermand Joh. Hinr. Frobrig i Februar 1727 havde min- det om den, at der i Juni s. A. kom et kongeligt Reskript, hvorefter det overdroges Magistraten »at formaa de her- efterdags kommende i Lavet at betale til Lavets Gjælds Betaling imellem 10 og 20 Rd.« Det var jo imidlertid endnu ikke, hvad Magistraten havde ønsket. Den maatte vente lidt endnu, men saa fik den endelig ved et nyt Re- skript af April 1728 ikke alene Myndighed til at exeqvere de Bestemmelser, den maatte tage om, hvad enhver Mester skulde betale, men ogsaa Magt til at befri de Mestere, der havde underskrevet de oprindelige Obligationer, for deres særlige Gjældsansvar, naar de gik ind paa at betale en vis Sum, »ligesom I finde Enhvers Evne og Vilkaar dertil at være«. Det samme Reskript gav desuden Lov til nu at trække det tre Aar för bevilgede Lotteri, skjöndt der kun var taget 6000 Lodder i det, og da herved den Lavet givne Beskyttelse overfor Kreditorerne ophørte, fik dette ved et nyt Reskript af Juni 1728 et virkeligt Moratorium paa tre Aar. Nu var Alt ordnet til Sagens Afgjörelse, nu skulde Lavet befries for den Mare, der i saa lang Tid havde redet