Kjøbenhavns Skomagerlav 1509-1909

60 I stor Gjæld og stor Splid. aldeles Intet paa de forrige Oldermænd at sige«, undtagen paa Johan Woltyn, overfor ham blev Lavets Ret for- beholdt. Herefter faldt der Ro over Forholdene. Raadmand Nissen ordnede det i 1756 saaledes, at der inden fire Uger efter et Oldermandsskifte skulde tilkjendegives, om der var nogen Mangel ved den foregaaende Oldermands Regnskab; efter den Tid skulde ingen Prætention kunne gjöres. Men dog blussede der nu og da nye Regnskabsstridigheder op. Da Raadmand Pretzmann den 18. Juli 1764 var tilstede ved et Lavsmøde og Udsættelserne paa den afgaaede Ol- dermand Hans Brynildsen Schellers Regnskab lydeligt bleve oplæste, ventede han at erholde et tydeligt Svar for hver Post, men »det faldt ud til Strid og Paastand imod hver- andre«, og Resultatet blev, at Lavet skulde søge sin for- mentlige Ret ved Domstolene. Der blev da ogsaa lagt Sag an imod Scheller, og den trak ud lige til 1770, da den blev sluttet ved et Forlig, hvorefter han afgjorde sit Mel- lemværende med Lavet ved at udstede en Vexelobligation til det paa 70 Rd. Men det var ogsaa det sidste Udbrud af de stridbare Skomageres Revisionssyge. Nu kom der paa dette Punkt en væsentlig idyllisk Tid, i hvilken Older- mændene i god Forstaaelse med Lavet sad en Aarrække i deres Funktion, Johan Peter Nickelmann var Oldermand i fem Aar (1765-70), Albinus Lehmann i fem Aar (1770-75), Mathias Andreas Boy endog i halvniende Aar (1777-85) og Abraham Greiter i noget over syv Aar (1790-97).