Kjøbenhavns Skomagerlav 1509-1909

Forskjellige Lavsforhold. 7 S stratens Samtykke«, og Akkorderne vedblev med tilsyne- ladende betydeligt forhøjede Beløb. Sagen er jo imidlertid, som ovenfor vist, at de nye Mestere nu skulde betale 20 Rd. hver til Afbetalingen af Lavets Gjæld. Akkordbeløbene svinge nu fra 44 Rd. til 36 Rd., ja de gaa ned til 28 Rd. Der var bestemt Praxis for, at Mestersönner og de Svende, der ægtede en Mesterenke eller en Mesterdatter, fik visse Afslag, og var det en Mestersön, der ægtede en Mester- enke eller en Mesterdatter, fik han endda dobbelt Rabat; derved var det, at Beløbet kunde gaa ned til 28 Rd. og en enkelt Gang i Johan Christopher Winbachs Oldermandstid (1744-46) endog til 26 Rd. Men til Gjengjæld kunde saa de 44 Rd. i enkelte Tilfælde stige til 50 Rd. Regelen var dog 40 Rd., og naar der findes Beløb paa f. Ex. 56 Rd. 4 Mk. og 60 Rd., er det, fordi de Paagjældende specielt maatte betale for at blive fri for at staa deres Mesters ven ds- aar, og om Betalingen herfor fandt der ogsaa Akkordering Sted. Af Andreas Nikolay’s Oldermandsregnskab fra 1741- 43 ses det, at en Mester »for den resterende Del« af hans Mestersvendsaar ansattes til at betale 10 Rd., idet der saa endnu tilföjes, »hvilke Penge ham af Lavet til Brudegave blev skjænket«, hvad der maa betragtes som et stort og usædvanligt Galanteri. Revisorerne af Christoph Horns Regnskab for 1734-36 havde udtalt, at Fritagelsen for at staa Mestersvendsaar i en formentlig, men dog meget tvivl- som Overensstemmelse med en Magistratsresolution burde betales med 24 Rd. Naar Spörgsmaalet om iMestersvendsaaret saaledes var gjort til et rent økonomisk Spörgsmaal, er det slet ikke uforstaaeligt, at Kongen ganske hyppigt gav Svende, der vilde være Mestere, Fritagelse for det, saaledes i 1756 en gammel Svend, der i nitten Aar havde været ved Brand- ordningen, i 1757 en Svend, der sad med Hustru og Börn i fattige Omstændigheder, osv. Man kan ogsaa fbrstaa, at