Kjøbenhavns Skomagerlav 1509-1909

7^ Forskjellige Lavsforhold. Regeringen kunde ønske i det Hele at faa ensartede Afgifts- forhold paa det her omhandlede Omraade og derfor ud- stædte de to Reskripter af 1756 og 1762, af hvilke det sidste endda helt ophævede Mestersvendsaaret undtagen for Guldsmedene og Rebslagerne. Men Skomagerlavet har sik- kert ikke været glad herved, ti Alt hvad det efter Reskrip- tet af 1762 kunde kræve af en ny Mester, var nu kun 8 Rd., og dog naaede det at faa 13 Rd. Efter Lavets Ar- tikler af 1682 paahvilede det den yngste iMester at gjöre Tjeneste som Lavsbud, og Fritagelsen herfor blev taxeret til 5 Rd., skjöndt Artiklerne kun satte det til 4 Rd. Det er god gammel Lavsskik overfor Avtoriteterne til- syneladende at lystre, uden dog helt at lystre. At Sko- magerlavet havde Lyster i denne Retning, have vi oftere set. Men det er dog helt ejendommeligt, at den store Bøde, Lavet paadrog sig i 1683 ved at holde Møder uden Tilsyn fra Magistratens Side, ikke helt afholdt det fra at være ulydigt paa dette Omraade. Talende i saa Henseende er det imidlertid, at Raadmand H. N. Nissen en Gang i 1755 fandt det nødvendigt at indskærpe, at Lavet ikke maatte holde Møder uden en Magistratspersons Nærværelse; desuagtet er det givet, at saadanne Møder bleve afholdte baade i 1770 og 1771. Forsyndelserne medførte dog ingen Følger, Magistraten havde i 1747 tilladt, at Oldermanden °g nogle Mestere om mindre Sager kunde holde Møder alene. Lavet levede paa denne Tid i god Forstaaelse med Avtoriteterne, naar kun de militære undtages. I en Skrivelse af Januar 1755 fra Kjøbenhavns Magi- strat til Kommercekollegiet meddeles det bl. A., at Sko- magerlavet havde vægret sig ved at levere Regimentssko til de da sædvanlige Priser; Læderet, sagde Lavet, var ble- vet for dyrt. Det synes imidlertid, som om ikke alle Re- gimenter vilde indgaa paa at betale den höjere Pris; de mente at kunne hjælpe sig selv billigere. Men herved kom det